Læserdebat

Mørklægning – Hvem lyver?

Læserbrev om mørklægning ved aktindsigt

Af: Spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Tommy Rachlitz Nielsen, Ternevej 1, Fredericia

Ifølge borgmester og administration ønsker advokatfirmaet Publicure at sagen om hvad kommunen har betalt 5,4 million mørklægges. Ifølge advokatfirmaet er det Fredericia Kommunes egen beslutning! Hvem skal man tro på?

Det var meget glædeligt at jeg i går aftes kunne læse at borgmesteren ønsker mere åbenhed og ligefrem vil pålægge samarbejdspartnere at åbenhed skal indgå i fremtidige kontrakter.

Jeg synes til gengæld også at det klinger noget hult, når jeg ser tilbage på hans tid som borgmester. Hvorfor opstår dette ønske om åbenhed lige pludselig? Kan det være fordi mørklægningssagen ikke bare vil gå væk og opmærksomheden derfor skal flyttes?

Under alle omstændigheder vil det være fantastisk med mere åbenhed. Både fra byråd og forvaltning. Det vil jeg se frem til, om end jeg må tilstå at jeg vil se det før jeg tror det!

Faktum er at advokatfirmaet, borgmesteren og forvaltningen peger fingre ad hinanden og gensidigt beskylder hinanden for at være årsagen til mørklægningen. Med baggrund i dette synes sagen at være ganske ligetil. Se at få offentliggjort dokumenterne og giv Journalista.dk den aktindsigt de har bedt om, uden mørklægning. Samtidig kunne borgmesteren passende fortælle borgerne i Fredericia Kommune hvad pengene er brugt til og hvorfor man mente at det ikke tålte at se dagens lys.

Vi oplever gang på gang denne lukkethed. Senest ovenstående sag. Før det teater sagen hvor INTET kommer ud fra byråd og forvaltning. Jeg håber og forventer i den grad at når borgmesteren taler om åbenhed, så mener han hele vejen rundt.

Endnu engang skal Det Konservative Folkeparti i Fredericia opfordre til mere åbenhed i Kommunen. Både fra byrådet og forvaltningen. Vi finder at byrådet passende, som et tegn på god vilje, kunne genindføre spørgetiden i byrådet, uden at man først skal indsende spørgsmålene skriftligt.


Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv