FREDERICIA

Mr. Job starter virtuel jobklub

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Ledige, og alle andre jobsøgere, kan få gode råd af Mr. Job – og af hinanden, i privat jobklub. Første gang d. 4.marts, er gratis.

En virtuel jobklub er nødvendigt for mange ledige i corona-tiden. Den er måden at skaffe sig et netværk på, og det er måden at blive bekendt med andre netværk, og med hvad der ellers rør sig på beskæftigelsesområdet. At sammen i et klart og tydeligt sprog. Den private jobklub er et supplement til den service- og kontrolvirksomhed, som de ledige oplever fra A-kasser og jobcentre. 

I den private jobklub, der har max. 15 deltagere, kan der spørges om alt, og alt kan diskuteres, uden at det bliver en del af en sagsbehandling. 

– Jeg ved, af erfaring fra andre jobklubber, jeg har arbejdet i, – bl.a. 50+ og hos EUC Lillebælt – at det giver en helt særligt miljø, når de ledige mødes i helt trygge rammer, siger Bjørn Medom Nielsen. Han er den private jobkonsulent Mr. Job, der står bag jobklubben.

– Jeg ved også at mange har problemer med deres rettigheder og muligheder som ledige. F.eks. har jeg allerede haft en del henvendelser om seniorpension, der jo ikke er det samme som en Arne-pension! fastslår Bjørn Medom Nielsen. Han har selv, næsten 4 års erfaring som ledig, og over 35 år som vejleder, coach og jobkonsulent. 

Den private jobklub mødes om torsdagen fra kl. 10 til 11. Første gang er torsdag d. 4. marts hvor jobklubben gratis. Herefter er det 30,- pr. gang, eller 100,- for en måned.

.