NÆ NÆ NÆ NÆ NÆ – DET MÅ MAN IKKE…
De to forestående valg, har sendt plakater op i lygtepæle og træer – men er det overhovedet lovligt at hænge op hvor man vil?
Med det forestående valg til EU-parlamentet og til Folketinget, er der rift om de gode plader i de fredericianske lygtepæle.
Mange følger loven, og hænger deres plakatter op på blandt andet master til vejbelysning og vejtræer – imens andre vælger at hænge deres plakater op på de mere tvivlsomme steder.
På Strandvejen finder man et glimrende eksempel på, hvor man ikke må hænge sine valgplakater op. På Strandvejen må bilister køre 70 km./t. – og dermed er midterrabatten dømt plakatfri. Alligevel har et parti taget chancen, og hængt deres plakater op på strækningen mellem Vestre Ringvej og Røde Banke.
DanmarkC TV har taget kontakt til politieren på plakaten Rune Christiansen, og han beklager den uheldig ophængning af sine plakater i midterrabatten på Strandvejen. Han skriver i en mail til DanmarkC TV:
“Jeg har generelt helt fantastiske frivillige, der har hængt plakater op for mig i hele trekantsområdet. Men hvis nogen af dem er kommet til at hænge plakater op ulovligt på strandvejen i Fredericia, er det selvfølgelig helt galt og jeg skal naturligvis nok sørge for, at de i så fald bliver pillet ned igen inden i morgen tidlig.”
Ikke alene i midterrabatten
Det er ikke kun valgplakater med Rune Christiansen, der pryder midterrabatten på Strandvejen. Også Nye Borgerliges Pernille Vermund, har haft partisoldater oppe at kravle i lygtepælene i midterrabatten på Strandvejen – i 70 km zonen. SF –
Her er hvad du må – og skal
Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.
Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.
Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende. Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.
Hvor må valgplakater ikke hænges op?
Valgplakater må ikke hænges op:
- på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,
- på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
- på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
- nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
- lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
- højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
- på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.
River en borger en plakat ned, betegnes det som hærværk
Mange borgere kan blive fristet til i spøg at sige, at de kunne finde på at rive specifikke valgplakater ned. Et godt råd – lad være med at udføre nedrivning af valgplakater i praksis.
Bliver du opdaget, vanker der en bøde i størrelsen 800 – 1500 kr., men kan politiet bevise at din nedrivning af plakaten er politisk motiveret, så er snakken straks mere alvorlig – straffen herfor er nemlig i følge straffelovens § 291 stk.2 – op til seks års fængsel.
Så det der kan være ment som en lille gæk, kan koste en gigantisk frihedsstraf.
Mest sete
