FREDERICIA

Nu er den her: Hent sirenevarslings app til din smartphone

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Beredskabsstyrelsen har netop udgivet en app til smartphones, der varsler dig via din telefon, hvis der udsendes sirenevarsel for det område du befinder dig i

Beredskabsstyrelsen har i en længere periode udviklet en app til smartphones, der skal fungere som et supplement ved sirenevarsling.

Skærmbillede 2016-02-24 kl. 15.15.51Særligt døve og tunghøre har hidtil haft udfordringer når sirenen har været aktiveret, men set i lyset af at smartphones er et udbredt fænomen, kan de nu se frem til at blive varslet via deres mobiltelefon – hvis en sirenevarsel måtte komme på tale.

Beredskabsstyrelsen forventer at mange vil benytte muligheden for at hente appén som en ekstra sikkerhed, i tilfælde af at de skulle befinde sig i et sted hvor sirenen kan være svær at høre.

Du kan nu downloade appén gratis –  via App store eller via Google Play.