Home Læserdebat Nu var det jul igen
Nu var det jul igen

Nu var det jul igen

0

Julen varer lige til påske?

Egentlig fejrede man jul flere hundrede år før vor tidsregning. Det er blandt andet en gammel nordisk solhvervsfest. Her i Norden kaldtes festen også Jól. Vikingerne drak blandt andet Jól i 3 dage for at fejre vintersolhverv. Man fejrede årets korteste dage med en god gang øl/mjød. Når man fejrede Vintersolhverv, så fejrede man også, at forrådet slog til, og man gik mod lysere tider.

På den tid kom Odins to gedebukke med gaverne, derfor har vi mange steder i juledekorationer julebukkene lavet i strå. Det er først langt senere, at julemanden kommer ind i billedet. Egentlig kan der skrives flere bøger om de traditioner, der ligger omkring 22. – 25. december. Jeg tror, at det var i år 753, at man i den kristne kirkesammenhæng besluttede, at Jesus var født den 25. december. Det på trods af, at alt tyder på, at han var født i april-maj eller måske den 17. juni 4 år før vor tidsregning, hvor to planeter stod sammen og dannede en dobbeltstjerne. På den måde kunne det komme til at passe med de traditionelle folkelige fester, så man også kunne dreje målsætningen væk fra de gamle traditioner.

Kristendommen har også formået at omdanne hustrolden eller nissen til en kristen størrelse. Nissen er ellers en ”drillepind”, der får skylden for, når noget går skævt. Derfor skulle man holde sig på god fod med husnissen ved at servere risengrød med god klat smør i. Traditionen var/er, at risengrøden skulle serveres på loftet.

Julen var en folkelig tradition længe før Kristendommen. Men Kristendommen har haft en så stor tvungen og frivillig indflydelsen, så vi er ved at glemme, at Julen, oprindelig og længe før Kristendommen kom til Norden og stjal vor Jul/Jól, var en folkelig glædesfest.

Den kristne jul er blevet en åndelig størrelse uden liv. Noget fundamentalt i den oprindelige kristendom var nadveren eller det fælles måltid, men selv det liv er fjernet fra Kristendommen, da det er blevet en stiliseret, alvorlig og åndelig størrelse. Selv præstekjolerne, der er en almindelig borgerdragt fra årene i 1500-tallet, viser et kropsløst menneske, hvor det kun er det åndelige, der tæller. I bund og grund er der her heller ingen forskel på Kristendom og Islam. Islam, hvor man også går i kropsløse gevandter.

På trods af ovenstående forviklinger er julen for mange en glædens tid, men det er også en tid, hvor ensomme mennesker i endnu større grad mærker ensomheden. For mange er julen en mørk tid, hvor alting skal være anderledes, derfor de flygter til andre steder for at få fred.

Da Kristendommen kom til Norden blev mange traditioner ændret, for nogen blev det bedre, og for andre det modsatte. De seneste 50-70 år især er julen blevet overtaget af markedssamfundet eller den kommercielle griskhed.

Den kommercielle jul starter allerede i oktober måned. Herved bliver julen bredt ud over ¼-del af året. Hvis vi går de nævnte år tilbage, så var der intet julehalløj før 1. december. December blev kaldt julemåneden, hvor man talte ned eller op til den 24. Det var en glæde i en mørk tid, og spændingen blev større og større. Den samme spænding kan man ikke opbygge over 3 måneder. Over 3 måneder bliver det blot almindeligheder og en del af dagligdagen.I forretningsverdenen regnes kvaliteten af julen i salgstal, hvorfor forløbet skal være længere.

Kan man ikke lovgive imod at starte juleriet allerede i oktober. Mit svar er nej, men man kan håbe på, at forretningsverdenen vil vise lidt pli ved at vente til i hvert fald slutningen af november omkring 1. søndag i Advent.

Min målsætning er ikke at afvæbne julen, det er derimod at koncentrere den til at blive mere intenst. Samtidig kan man holde jul uanset religiøsitet, da det ikke nødvendigvis er en religiøs fest, men det er derimod en årstidsfest, hvor vi fejrer, at det går mod lysere tiden, hvilket gerne må forstås bredt. Det er også en opfordring til ikke at forstyrre hinandens jul, men vi må gerne vise andre, at de er velkomne til at deltage i vores jul uanset den er ateistisk, kristen, jødisk, islamistisk eller efter asatro. Alle uanset religion eller ikke religion må gerne fejre jul, men enhver netop på sin vis. Herved kan vi hjælpe alle til at have en god og glædelig jul/Jól/solhverv.

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia