112

Ny anholdelse: 20-årig mand anholdt og sigtet for forsøg på manddrab

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Politiet har onsdag morgen meddelt, at de tirsdag kl. 14.14 har anholdt en formodet gerningsmand til mordforsøget i Korskærparken søndag

Politiet løslod tirsdag kl. 12.05 en 18-årig mand, de i første omgang mente at kunne kæde til forsøget på manddrab i Korskærparken søndag.

Den efterfølgende efterforskning har vist, at der ikke er grundlag for nuværende, til at kunne begære manden varetægtsfængslet udover de 3 x 24 timer politiet fik stillet til rådighed af dommeren ved retten i Kolding mandag. Politiet valgte derfor at løslade manden fra sin varetægt, tirsdag d. 1. marts  kl. 12.05.

Tirsdag kl. 14.14 skred politiet til anholdelse af en 20-årig lokal mand, der i følge efterforkningen formodes at stå bag drabsforsøget i Korskærparken søndag.

Politiet meddeler DanmarkC TV, at manden fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Kolding, i dag onsdag kl. 10.30.

 

Politiet holder stadig kortene tæt til kroppen i efterforskningen, og der er ingen kommentarer til offerets tilstand.