FREDERICIA

Ny Børne og Ungedirektør stoppet – Holdt kun 30 dage på direktionsgangen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 1. marts 2020, tiltrådte den nye direktør for Børne – og ungeområdet – 52-årige Peter Mikael Andreasen sin nye stilling på direktionsgangen på Fredericia Rådhus. 30 dage senere har han fratrådt sin stilling igen.

Det har ikke været muligt for DanmarkC TV at få en officiel begrundelse for, at den nytiltrådte direktør – 30 dage efter sin første arbejdsdag, er fratrådt sin direktørstilling.

Peter Mikael Andreasen kom fra en stilling som børne og familiedirektør i Jammerbugt kommune, og havde stor erfaring med forandringsprocesser og implementering af disse på kommunale områder.