Home FREDERICIA Ny træner i Erritsø Svømmeklub

Ny træner i Erritsø Svømmeklub

Ny træner i Erritsø Svømmeklub
0
Begge trænere er her fanget på kanten af bassinet. Martin til venstre og Dennis til højre .

Det har længe været kendt i svømmeklubben, at nuværende træner Dennis G. Jespersen pr. 1.5.2019, tiltræder en ønske stilling som fuldtids cheftræner i Kolding svømmeklub. Dennis har igennem de sidste år i Erritsø svømmeklub været med til at udvikle både konkurrenceafdelingen og svømmerne til et højt niveau.

Så det at skulle finde den rette træner til at tage over efter Dennis og løfte opgaven videre har været afgørende for bestyrelsen i jagten på en ny træner. Klubben har haft flere kandidater i spil, men har prioriteret at finde det helt rigtige match, som passer til klubbens profil og som har det brede fokus på at udvikle svømmerne og holdet, både på det menneskelige og sportslige plan. Det er derfor m ed stor glæde, at vi nu kan præsentere den nye træner for Erritsø svømmeklubs bedste konkurrence hold.

Den nye træner hedder Martin Bjerg Jørgensen og har en baggrund bl.a. som årgangstræner i Kolding svømmeklub, samt cheftræner i Skanderborg og Nyborg svømmeklub.

Martin er allerede så småt startet på at tage over efter Dennis.