FREDERICIA

Nyreetableret område ved Østervold udsat for skadelig brug

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Voldmesteren er ærgerlig. Nyreetableret område ved Østervold, der tidligere på året blev skadet ved et jordskred, har brug for tid og ikke mindst ro, for at kunne sætte sig og blive stabilt igen. Voldmesteren har nu med stor ærgrelse konstateret, at der er blevet kurret ned af skråningen, og det er ekstremt skadeligt for det nyreetablerede område.

Voldmesteren skriver:
Det er synd og skam og ressourcespild, at vi nu må spærre det nyreetablerede område af ved Østervold. Vi er blevet opmærksomme på, at der bliver kurret og løbet ned ad skråningen. Det er rigtig skadeligt for fortidsmindet, da der på den blotte jordskråning hurtigt kan opstå skyllerender. Skyllerenderne i kurre- og løbesporene bliver til mindre erosionskløfter og fjerner også de nysåede græsfrø.