Kultur

Nyt medlem i Ladies Mud Race familien

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


Når salget af billetter åbner d. 1. december, vil kvinder også kunne deltage i Aabenraa
Det som Fredericia Firmaidræt startede i efteråret 2016, har vist sig at være det helt rigtige. Kvinder over hele landet elsker at dyrke udfordringen med mudder og forhindringer. Fælleden lagde jord til 250 kvinder i 2016. i 2020 vil små 11.000 kvinder kunne deltage i 7 byer.


“Vi kan ikke andet, end være lidt stolte” siger løbsansvarlig Ib Østergaard og fortsætter “Nu hvor vi er konceptholdere, så har vi også besluttet at gøre alt i vores magt, for at skabe det bedste løb i Fredericia. og det skal være et oplevelsesløb for alle kvinder, unge som gamle”.

Ladies Mud Race flyttede til Madsbyparken i år. det har givet et kæmpe løft, med mange nye muligheder. Stævnepladsen foran Idrætscenteret summer af liv fra både deltagere og publikum. Løberuten fører kvinderne ind i tætte bevoksninger, sumpede områder og skrænter som sørger for mælkesyre i benene.

Samtidig kørere Madsbytoget non‐stop mellem en del af forhindringerne så publikum kan stå af og se på , eller blive siddende og nyde hele sceneriet.
At det kun er for kvinder skyldes, at Firmaidrætten i 2016 også havde Xtreme Mandehørm. Det var tydeligt at kvinderne nød udfordringerne sammen, hjalp hinanden og gav udtryk for det med hvin og pludren. Det fik Firmaidrætten til at fravælge mandeløbet, for at have fuld fokus på kvinderne.


I 2020 afvikles løbet lørdag d. 12. september med stævneplads foran Fredericia Idrætscenter. Der åbnes for 2400 deltagere.