FREDERICIA

Oberst Søren Andersens tid i Føringsstøtteregimentet er forbi – mandag gav han kommandoen videre til Oberst Henrik Graven Nielsen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Oberst Søren Andersen mødte mandag for sidste gang, på sin arbejdsplads på Ryes kaserne, ved Føringsstørreregimentet. Her har Søren Andersen de seneste år været med til at bringe det tidligere telegrafregiment ind i en ny digital tid, der også indebar et navneændring fra Telegrafregimentet – til Føringsstøtteregimentet. En anden stor ting Oberst Søren Andersen har stået bag, er at få nye værnepligtige til kasernen i Fredericia. Helt symbolsk blev der et andet sted på kasernen, taget i mod de mange nye værnepligtige der nu kan se frem til at have deres base i Fredericia.

Søren Andersen fortalte i et interview med DanmarkC TV, at det var en stor dag for ham, og at han ønskede alt godt for hans efterfølger – Oberst Henrik Graven Nielsen. Oberst Søren Andersen ser frem til, at kunne arbejde med veteranerne, der med Søren Andersens ord, fortjener stor fokus.

Den nye regimentschef – Henrik Graven Nielsen fortæller til DanmarkC TV, at han glæder sig til at fortsætte den store og spændende udvikling, der er sat i gang under Oberst Søren Andersen.

Se hele overdragelsen og se interview med den afgående og den nye chef for telegrafregimentet – lørdag på kanal “SYD”.