Home FREDERICIA Oscar Danielson og Ida Wenøe

Oscar Danielson og Ida Wenøe

Oscar Danielson og Ida Wenøe
0

Oscar Danielson og Ida Wenøe

Svensk visepop i Det Bruunske Pakhus

Navnet Oscar Danielson vækker måske ikke genklang hos alle danskere. Men det skal man ikke lade sig snyde af… Danielson har en loyal fanskare i Norden og et betydeligt værk bag sig. Søndag d. 20. september giver han koncert i Det Bruunske Pakhus sammen med Ida Wenøe, der spiller support.

Oscar Danielson er et etableret navn på den nordiske musikscene. Med både et forfatterskab og en række albumudgivelser bag sig, er han en svensk musiker med tyngde, der gennem årene har opbygget sig en trofast fanskare i såvel Danmark og Norge som i hjemlandet Sverige.

Danielson er nu albumaktuel med albummet Lovesongs, der netop er udkommet i Danmark.

Oscar Danielsen debuterede i 1996 med albummet Schysst & populär. Det egentlige gennembrud fik han med opfølgeren Gitarren är mit svärd fra 1998, og siden er der udkommet fire album, hvoraf det seneste fra 2011 kastede karrierens hidtil største hit, Besvärjelsen, af sig. I nullerne har Oscar Danielson sideløbende med karrieren som musiker og sangskriver udgivet tre romaner.

Herhjemme har han gennem årene opbygget en loyal fanskare. Danielson har f.eks. været æresmedlem af spillestedet Forbrændingens bestyrelse og spillet på stedet en gang årligt i en lang årrække.

På det nye album, Lovesongs videreudvikler Danielson sin sangskrivning. Hans sange er tidligere blevet kaldt ”svensk visepop,” og det er ikke skudt helt ved siden af. Oscar Danielsons sange er iørefaldende, og både teksterne og arrangementerne åbner for flere lag, når man lytter efter. Teksterne er sansende og registrerende, og musikken er lavmælt, melodisk og blåtonet.

Man kunne sagtens namedroppe andre svenske musikslægtninge som Cornelis Vreeswijk, Lisa Ekdahl eller Tomas Andersson Wij, men faktum er, at Danielsons underfundige, naivistiske men også tænksomme tekstunivers er et univers for sig selv. (Soundvenue)

Danielsons tekster har en egen naiv tone, der dog er gennemsyret af ironi og tillige fyldt med pudsige observationer og barok sort humor.

Support: Ida Wenøe

“Forhekset acid-folk med en dybt personlig kant” har det engelske Clash Magazine kaldt Ida Wenøes musik.

Den tidligere frontfigur i Karrierekanon vinderne Boho Dancer gik solo sidste år og udgiver sit første album “Time of Ghosts” i starten af september måned. Talentet er ikke til at tage fejl af. Ida er dybt original og med en sjælden indlevelse både live og på plade. Der er fin interesse omkring hende både i DK og i England.

Denne aften optræder Ida Wenøe solo.

Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt Fredericia Turistbureau.