Home LOKALMUSIK Padlock Chain fejrer sølvbryllup med skrammelrock og kammeratskab

Padlock Chain fejrer sølvbryllup med skrammelrock og kammeratskab

Padlock Chain fejrer sølvbryllup  med skrammelrock og kammeratskab
0

I år er det 25 år siden, at Padlock Chain fandt sammen som orkester. 

Det fejrer de med en specialkoncert på Tøjhuset lørdag 18. januar.

Skrammelrock-orkestret Padlock Chain kan se tilbage på flere hundrede koncerter og mange tusinde numre. Siden begyndelsen har orkestret bestået af de samme fire venner: Christian Mørch, Kenneth Madsen, Lars Dreymann og Peter Friis Autzen. Enkelte gange har de været afsted med en afløser på en af posterne, når der for eksempel har været sygdom i rækkerne. Men i samtlige 25 år har der ikke været en eneste udskiftning på de faste pladser.

De fire fandt sammen på det, der dengang hed Lydmuren. Musikaktivitetshuset rummede en god håndfuld øvelokaler og et stærkt musikfællesskab. Lars, Kenneth og Christian spillede i forvejen sammen, men de manglede en forsanger. Peter spillede trommer i et andet orkester, men ville gerne prøve sangevnerne af. Så via sedler på en opslagstavle fandt de sammen og gik i gang med at opbygge et repertoire.

Oprindeligt kaldte de sig Bed And Breakfast. Men da en ny plakat skulle udarbejdes, blev det aftalt også at tage et nyt navn. Det blev Padlock Chain. Navnet, som kan oversættes til Hængelås Kæde, skyldtes en anekdote fra et af orkestrets tidligste koncerter på et listigt værtshus, hvor en guitarforstærker måtte lænkes fast til væggen. Det blev gjort med hængelåse og en kæde.

Siden er der løbet meget vand under broen, og Padlock Chain har utallige minder at se tilbage på. Her er et par eksempler:

Uheldig guitarist. Engang brækkede Lars benet midt under et nummer. Han stod på et bord med en helt ny guitar, men faldt, da han skulle ned. I faldet brækkede han benet. Derefter fik han en stol og en firedobbelt whisky, så koncerten kunne afsluttes. Først da grejet var pakket i bilen, blev Lars kørt på skadestuen. Ugen efter havde han gips på benet og en barstol med på scenen.

Padlock Chain spillede engang på en festival, der var vant til store produktioner. Da Skrammelrock-orkestret ankom med en lille bil og trailer, stirrede scenehjælperne forundret, mens Kenneth bakkede traileren hen til lastvogns-læsserampen, som var halvanden meter for høj. Halvanden time senere gik snakken bag scenen om det her lille orkester, der spillede røven ud af bukserne og røverne ind i teltet… For pludselig var teltet fyldt.

Padlock Chain spillede på gågaden i Kerteminde. Her stod de under to pavilloner mellem kirken og politistationen og gav den gas efter alle skrammelrock-reglerne. En meter foran storsvedende og -råbende Peter stod to små piger på fem-seks år. De spiste hver sin ispind og stod stille skulder ved skulder fuldstændig upåvirkede af den rock, der buldrede omkring dem. Men deres forældre stod på den anden side af gaden og dansede.

Padlock Chain spillede på et tidspunkt ved et større amerikanerbiltræf, der var godt sumpet efter flere dages tæt regn. Her skulle de bruge en kompliceret, digital mixerpult, som de aldrig havde brugt før. Med møje og besvær lykkedes det at få liv og lyd i pulten. Men netop som koncerten skulle begynde, forsvandt strømmen – formentlige som følge af regnen. Da strømmen vendte tilbage, nulstillede den digitale pult, og bandets kvaler begyndte forfra.

Padlock Chain har måttet betale for en brand-udrykning til Ungdommens Hus i Fredericia. I øvelokalet var en lysbombe gået af ved et uheld, og røgen havde aktiveret alarmsystemet. En teaterforestilling i husets store sal blev afbrudt, og publikum evakueret. Dét er jo også en måde at markedsføre sig på…

Guitaristen Lars brækkede engang den højre arm. Gips-skinnen holdt hans hånd i en stilling, som forhindrede guitarspil. Det løste Lars ved at bløde gipsen op under en vandhane og derefter tape et plekter fast til sine fingre. Så var der musik igen.

Padlock Chain blev på en festival forhindret i at lave lydprøve, fordi en nærliggende scene ikke ville forstyrres. Det blev løst på klassisk Padlock Chain-manér: Stil knapperne ligesom sidst og tjek så bare, om der er hul igennem. Det er der – så kører vi!

Kenneth købte engang en halvakustisk bas. Den tog han med ud på et spillejob bare for at vise den til gutterne. Planen var at spille på hans almindelige elbas, men lige præcis denne dag, havde han glemt dén hjemme i Fredericia. Så spillede han på den halvakustiske.

På en scene i Vestjylland, da Lars’ forstærker døde. Koncerten var allerede i gang, og publikum stod foran scenen, da musikken gik i stå. Heldigvis rakte en ung mand hånden i vejret: Han havde en guitarforstærker derhjemme, som Padlock Chain gerne måtte låne. Og så cyklede han hjem efter den.

En gang spillede Padlock Chain til en 40 års fødselsdag på en fornem kro. I nabolokalet var der et fint bryllupsselskab. I løbet af aftenen sivede bryllupsgæsterne – og brudeparret – ind til fødselsdagsfesten med skrammelrock. Deres egen fest sivede ud i sandet, men alle var velkommen i skrammelrock-land.

Padlock Chain spillede ofte på et spillested i Herning, hvor der blev røget tæt. Røgen var altid så tæt, at bandet ikke kunne se bagvæggen fra scenen. Men så kom rygeloven, og bare én uge senere måtte bandet tænde en røgmaskine for at skabe lidt stemning i lokalet.

En gang spillede Padlock Chain en koncert samme dag som et af medlemmerne var blevet gift. Ikke bare på bryllupsdatoen, men på selve den dag, han havde sagt sit store ja. 

Padlock Chain har spillet mange privatfester. Den mindste vare en ”bare-fordi-fest” i værtens køkken, hvor både gæster, vært, band og bar var presset ind til en vakuumpakket fest. Den største var et bryllup i et stort slots-telt i smukke omgivelser, hvor en ældre mand i kjole og hvidt først betegnede skrammelrock som ”negermusik” og derefter dansede hele aften med sine niecer.

En gang spillede Padlock Chain ved Super Rally – det store internationale Harley Davidson-træf. Her glemte de helt uret og endte med at gå en halv time over tid. Først da næste band stod på scenekanten og med halshug-tegn gav udtryk for, at nu ville de gerne snart på scenen, gik det op for skrammelrockerne, at de nok hellere måtte takke af for i aften.

I øvelokalet er stemningen ikke altid så fokuseret, som den burde være. Faktisk er adskillige øveaftener blevet forkortet med flere timer til fordel for en pilsner på Kinografen, Snapstinget, Dropinn, Hollywood Hardrock eller Mair’s.

-En gang måtte Mads & Monopolet komme Padlock Chain til undsætning. Lars havde dobbeltbooket sin kalender og bad panelet, som blandt andre talte Aquas Søren Rasted om hjælp. Rasted havde fødselsdag og følte sig gavmild, så han lovede at sende en guitarist, der kunne træde ind i stedet for Lars. Det blev stjerneguitaristen Thomas Andersson, som også har spillet med Thomas Helmig, Aqua, Sanne Salomonsen og i tv2-udsendelserne Toppen Af Poppen, Vild Med Dans osv. Han havde forberedt sig grundigt og nød at spille i Padlock Chains friere rammer – men han var lidt overrasket over, hvor længe bandet spillede.

På Padlock Chains facebook ligger stadig de to Mads & Monopolet-udsendelser, hvor der bliver talt om den oplevelse.