112

Personredning på skrænt på Trelde Næs

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


Beredskabet er massivt tilstede i Trelde, med båd, helikopter, læge, dykker og politi.

Alarmen indløb til alarmcentralen omkring klokken 14.00, og flere redningskøretøjer er sendt til adressen på Trelde Næs vej.

I følge de første oplysninger fra stedet, er en kvinde faldet i vandet efter et nyt jordskred på Trelde Næs. Beredskabet leder efter personen.

En politibil med hunde er lige ankommet til stedet.

Politiet oplyser at de leder efter en person og at de ikke har fundet livstegn i løbet af eftersøgningen.

Der er fundet en pose med nøgler, cigaretter og en lighter på stedet. Politiet ved endnu ikke om det tilhører den eftersøgte.

Beredskabet håber at den eftersøgte selv har fundet fodfæste – kan det være dig beredskabet leder efter så høre politiet gerne fra dig. Der er ikke indløbet efterlysninger af en person fra eventuelle pårørende på nuværende tidspunkt.