POLITIET : DET VAR ET DRAB
58-årig blev dræbt :
Dødfunden mand i Erritsø var dræbt
To personer blev anholdt i går aftes på baggrund af intensiv efterforskning i Erritsø, Fredericia.
Mand fundet død i sin villa
I går torsdag den 5. september ca. kl. 8 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en 58-årig mand blev fundet død i en villa i Erritsø.
På baggrund af den iværksatte efterforskning blev en 49-årig kvinde og en 51-årig mand i går aftes anholdt i forbindelse med dødsfaldet, idet efterforskningen fastslog, at der var tale om drab. De anholdte har en relation til den 58-årige, der ikke er af familiær karakter.
Den 49-årige kvinde er løsladt og den 51-årige mand fremstilles i grundlovsforhør senere i dag formentligt for lukkede døre. Sydøstjyllands Politi har af hensyn til den videre efterforskning og til grundlovsforhøret ikke yderlige oplysninger til offentligheden på nuværende tidspunkt.