LOKALSPORT

Region Syddanmarks Regionsmesterskaber for årgangssvømmere – DeltaSwim satte personlige rekorder

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

 

Aktiv svømmeklub:

Fredericiansk svømmeklub deltog i Mesterskab i Sønderborg

DeltaSwim – Fredericia Svømmeklub deltog med konkurrencesvømmere fra klubbens B- og C-holdene i Region Syddanmarks Regionsmesterskaber for årgangssvømmere. Mesterskabet blev gennemført 26. og 27. oktober i Sønderborg.

Alle klubbens deltagere svømmede så hurtigt, at de alle satte en eller flere personlige rekorder, og der blev sat personlige rekorder i 90% af løbene.

Der blev opnået mange nye svømmenåle, og der blev opnået mange top-10 placeringer.

Følgende svømmere opnåede medaljer i deres respektive aldersgruppe:

– Clara Bendtsen vandt guld på 100m fly samt på 50m bryst, og vandt bronze på 100m ryg.

– Gabriella Thoustrup vandt bronze på 100m fly, på 200m medley samt på 50m fri.

– Johanne Riber vandt bronze på 100m bryst.

– Mathilde Søe vandt sølv på 200m medley og bronze på 50m bryst.

– Joakim Kristensen vandt guld på 100m medley samt på 100m bryst og vandt sølv på 50m fly, på 100m ryg samt på 100m fri.

– Mathias Madsen vandt guld på 400m medley, på 100m fly samt på 100m ryg.

– Sofie Jeberg vandt guld på 200m ryg.

– Bastian Ladekjær vandt sølv på 200m ryg.

– Anna Bernsdorf vandt sølv på 50m fly og vandt bronze på 200m medley samt 100m fri.

– Jakob Kristensen vandt sølv på 50m ryg og vandt bronze på 100m bryst.

– Jonatan Falk vandt guld på 100m fri og vandt sølv på 50m fly, på 100m medley, på 100m ryg samt på 50m bryst.

– Christian Thomsen vandt guld på 200m fly, på 100m medley, på 100m ryg samt på 200m fri og vandt bronze på 100m bryst.

– Johan Christensen vandt bronze på 400m medley samt på 200m fly.

– Kresten Hansen vandt guld på 200m bryst

Christian Thomsen, Kresten Hansen, Mikkel Madsen og Jonatan Falk fik en pokal for at vinde 4 x 50m medley holdkap.

Christian Thomsen, Stine Jensen, Mikkel Madsen og Mathilde Søe fik en pokal for at blive nummer 2 i 4 x 50m fly-ben mix holdkap.

Jonatan Falk, Mikkel Madsen, Johan Christensen og Christian Thomsen fik en pokal for at vinde 4 x 50m fri holdkap.

Der blev opnået kravtider til kommende Vestdanske Årgangsmesterskaber og kommende Danske Årgangsmesterskaber.

I en medley allround konkurrence blev de mest alsidige svømmere kåret. Svømmerne skulle for at deltage i konkurrencen svømme 100m fly, 100m ryg, 100m bryst, 100m crawl samt 100m medley, og svømmerne skulle opnå flest mulige SVØM’s udviklingspoint sammenlagt for de fem løb.

Joakim Kristensen blev nummer 2 i sin aldersgruppe, Jonatan Falk blev nummer 3 i sin aldersgruppe, og Christian blev nummer 1 i sin aldersgruppe.

Jonatan Falk, Jakob Kristensen og Christian Thomsen blev efter mesterskabet udtaget til Dansk Svømmeunions Årgangssamling 2019. Her mødes landets bedste årgangssvømmere til fælles træning, teambuilding og hygge på tværs af regionerne. Samlingen gennemføres, i weekenden den 4.-5. januar 2020 i Herning.

Holdenes trænere syntes, at klubbens deltagelse i mesterskabet var en kæmpe succes, der viste, at svømmerne har trænet godt siden sæsonstarten, og at svømmerne var gode til at holde fokus.