FREDERICIA

RUMÆNSK MINIBUS STOPPET – TRAILER VAR FLYDT MED TYVEKOSTER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

DA TUNGVOGNCENTER SYD FRA SYDØSTJYLLANDS POLITI UDFØRTE EN RUTINEKONTROL I FREDERICIA, VISTE EN RUMÆNSK MINIBUS SIG AT VÆRE SÆRLIG INTERESSANT

Den indledende kontrol af en 9-personers minibus viste, at der manglede en tilladelse til godstransport, da der var koblet en trailer, som blev brugt til godstransport, efter minibussen. Det viste sig også, at bussen ikke havde en digital takograf installeret.

Da personalet fra Tungvogncenter Syd lavede en stikprøvekontrol af trailerens indhold, fik de mistanke om, at der kunne være tale om stjålne varer. Den mistanke blev bestyrket, da godset blev undersøgt nærmere og de to chauffører og seks passagerer blev alle anholdt. Efter afhøring blev passagererne løsladt.

De to chauffører blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding og varetægtsfængslet i 14 dage. Vogntoget er indtil videre tilbageholdt. Den rumænske vognmand har erkendt overtrædelserne vedrørende ulovlig godskørsel.