SAMFUND

Samarbejdsaftale med kommunen på dagsordenen i SIND Fredericia.

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


Medlemmerne skal diskutere samarbejdsaftalens indhold.

Bestyrelsen i Sind Fredericia forhandler med Fredericia Kommune om en samarbejdsaftale. Den sikrer Sind Fredericias lokaler, Kulturcaféen.

Til gengæld kan Fredericia Kommune efter aftale trække på ressourcerne i foreningen. Det vil også være muligt at efterspørge aktiviteter.

Det er denne sidste del af aftalen der skal diskutere på den kommende generalforsamling. Samtidig skal der vælges bestyrelse der føre aftalen i havn.

Den frivillige bruger- og pårørendeforenings bestyrelse, har udarbejdet et arbejdsgrundlag. Af det fremgår at Sinds lokaler står til rådighed for andre frivillige sociale foreninger og grupper med samme eller nærliggende behov, som Sinds medlemmer. Endvidere vel der kunne henvises til tirsdags madklubben og torsdagsklubben med tegning, maling og strik. Endvidere er madklubben mikropartner i Sund By – projektet, og Sind Fredericia stiller med repræsentation i Udsatteråd og Strategi for udsatte.

– Nu er det så op til medlemmerne om de vil dele ejerskabet af aktiviteter og lokaler med Fredericia Kommune, siger formanden for Sind Fredericia, Bjørn Medom Nielsen. Han ser frem til en god debat og synes det er helt rigtigt at høre medlemmerne i foreningen direkte inden så store beslutninger. – Og så lå der jo lige en generalforsamling bestyrelsen kunne gøre lidt mere spændende end generalforsamlinger normalt er, fastslår formanden.

På generalforsamlingen forventes også at aktiviteterne i Udsatterådet og Strategi for Udsatte bliver diskuteret, sammen med emner til Sinds ansøgninger til § 18 midlerne.

Ud over Sinds egne aktiviteter i lokalerne er der udlån af lokale til Bipolar gruppe og til Hjerneskadeforeningen. Flere er velkomne!

Generalforsamlingen indledes med oplæg fra projektleder Elisabeth Ravn Adriansen fortæller om peer to peer projektet Håb & Selvbestemmelse i Hverdagslivet.

Generalforsamlingen finder sted torsdag d. 27. februar kl. 19.00 i Kulturcaféen, Danmarksgade 32, Fredericia.