FREDERICIA

Se tv-indslag: ”Alle elever skal have erfaringer med arbejdslivet”

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

”Alle elever skal have erfaringer med arbejdslivet”: Det er målsætningen for uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune. Med afsæt i uddannelsesudvalgets målsætning har UU Fredericia udviklet et koncept til erhvervspraktik, som vi er nu er ved at prøve af. Det handler både om praktikforløb, hvor hele klasser kommer ud og prøver forskellige jobfunktioner på en virksomhed, individuelle praktikforløb og særlige forløb, hvor elever f.eks. er i praktik en dag om ugen.

For at gøre det let for de lokale virksomheder og eleverne at finde hinanden, har Fredericia Kommune investeret i portalen elevpraktik.dk. Her kan lokale virksomheder oprette sig og synliggøre de muligheder, de tilbyder for erhvervspraktik og klassebesøg. Elever og klasser kan så kontakte virksomhederne direkte via portalen og lave konkrete aftaler om praktikforløb i én eller flere dage, eller forløb for hele klasser.

Se pressemødet der blev afholdt hos “Egil Rasmussen A/S” – nedenfor.