Kultur

Se TV-indslag: Markering af 100-året for Genforeningen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Genforeningen blev mandag fejret ved Genforeningesmonumentet i Danmarksgade, med reflektion og kranselægning

I 1920 blev Sønderjylland en del af Danmark og de dansksindede sønderjyder genforenet med resten af landet. Det skete efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig i 1918, hvor sejrherrerne besluttede, at befolkningerne i de områder, som Tyskland havde erobret gennem det seneste halve århundrede, selv skulle have mulighed for at bestemme deres nationale tilhørsforhold. For danskernes vedkommende drejede dette område sig om Slesvig, dvs. hele det område syd for grænsen ved Kongeåen, som Danmark tabte i 1864.

Denne markante historiske begivenhed satte sig også spor i Fredericia selvom den daværende grænsedragning lå et stykke herfra. Nogle fredericianere blev direkte berørt af Genforeningen, hvis de var født i Slesvig. Det gav dem nemlig lov til at deltage i afstemningerne den 10. februar og den 14. marts 1920. Andre blev indirekte berørt af Genforeningen på grund af Fredericias centrale placering på jernbanenettet. Den gav travlhed på banegården og i banegårdsrestauranten i dagene op til afstemningerne, hvor de mange stemmeberettigede bosat i hele Kongeriget skulle rejse til afstemningszonerne. I de lokale aviser ses notitser med nyheder om særtog til Sønderjylland udover de ordinære togtider, ligesom soldater, der skulle sørge for ro i afstemningszonerne, indtil Genforeningen trådte i kraft, blev transporteret gennem Fredericia.

I Fredericia blev genforeningen fejret og markeret.

Se med i tv-indslaget nedenfor.