Covid-19 / Corona virus

SE TV-INDSLAG: Vaccine ankommet til Fredericia – De første 130 beboere og ansatte vaccineres i dag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Se tv-indslag fra vaccinens ankomst til Hybyhus, nederst i artiklen.

Lørdag den 2. januar bliver de først fredericianere vaccineret. Det sker på Hybyhus Plejehjem kl. 9.00. Det er et historisk vendepunkt i kampen mod corona i Fredericia Kommune.

Ca. 80 beboere og 23 medarbejdere på plejehjemmet bliver vaccineret som de første sammen med 15 udekørende medarbejdere. Det forventes, at der vil være nok til 130 vacciner, og de resterende vil blive givet til de beboere og medarbejdere, der står standby.

Vaccinationerne vil blive ledet af læge Christina Kraaer fra Lægehuset Prinsessegade. I alt fire læger, to studerende og to lægesekretærer vil stå for at vaccinerer beboere og medarbejdere.

Efterhånden som kommunen får leveret flere vacciner, vil de resterende plejehjem blive vaccineret i de kommende uger. Region Syddanmark forventer, at alle plejehjemsbeboere i regionen vil være vaccineret inden den 14. januar 2021.

Sådan foregik det

Vaccinerne ankom til Hybyhus Plejehjem lørdag morgen kl. 8.00.

Herefter blev de gjort klar, og vaccinationerne af beboere og medarbejdere startede kl. 9.00. Dermed vil de første 130 vacciner være givet senest lørdag eftermiddag.

DanmarkC tV var med da vaccinen ankom til Plejecenteret Hybyhus lørdag morgen klokken 08.00. Se tv indslaget og hør fredericias borgmester Steen Wrist og distriktsleder Trine Feld fortælle, hvad det betyder, at vaccinen nu er landet i Fredericia. Se tv-indslaget nedenfor.