Home FREDERICIA SE VIDEO : EFTER FLERE ÅRS FORBEREDELSE – AFKØRSEL OG TILKØRSEL GØRES TIDSSVARENDE

SE VIDEO : EFTER FLERE ÅRS FORBEREDELSE – AFKØRSEL OG TILKØRSEL GØRES TIDSSVARENDE

SE VIDEO : EFTER FLERE ÅRS FORBEREDELSE – AFKØRSEL OG TILKØRSEL GØRES TIDSSVARENDE
0

Om morgenen er der primært problemer med at afvikle trafikken fra motorvejen, og om eftermiddagen primært problemer den anden vej mod motorvejen.

Sådan kan trafiksituationen nogenlunde opsummeres i motorvejskryds 59 ved Fredericia Syd. Trængselsproblemerne er både til almindelig gene og frustration for de mange trafikanter, men i særdeleshed også farlige, da der jævnligt forekommer tilbagestuvning af biler på motorvejen ved frakørselsramperne og dermed risiko for farlige situationer.

 

Ombygning af begge kryds

  • Det nordlige rampekryds bliver udbygget med en ny vestvendt rampe, en såkaldt shunt, hvor man kan svinge til højre mod Kolding. Rampen flettes sammen med nuværende sløjferampe mod Kolding, inden disse flettes sammen med motorvejen. Som en konsekvens af den nye rampe fjernes nuværende venstresvingsspor. Ved nuværende sløjferampe etableres et nyt højresvingsspor
  • Det sydlige rampekryds bliver udbygget med ekstra svingspor på den sydlige frakørselsrampe. Ved tilslutningen til Snoghøj Landevej vil der således efter ombygningen være to højresvingsspor, et ligeudspor og et højresvingsspor. Tilkørselsrampen forsynes med et ekstra spor. På Snoghøj Landevej ved sydlige tilslutning etableres et nyt højresvingsspor, og ved nordlige tilslutning suppleres nuværende venstresvingsspor med et nyt.

 

Vejdirektoratets projektleder Peter Sveistrup Kristensen forventer, at ombygningen af motorvejskryds 59 vil lette trafikafviklingen i lokaliteten meget.

”I det nordlige rampekryds vil den helt nye tilkørselsrampe mod Kolding betyde, at trafikanter ikke længere skal holde i kø på Snoghøj Landevej for at kunne dreje til venstre ud på rampesløjfen og videre på motorvejen. Efter ombygningen kan man bare dreje direkte til højre på shunten mod Kolding. I det sydlige rampekryds medfører de ekstra spor, at vi øger kapaciteten, så vi samlet får gjort noget ved trængslen i motorvejskryds 59 med ombygningen,” siger Peter Sveistrup Kristensen, som tilføjer, at der i begge kryds også er forbedringer på vej for fodgængere, idet der begge steder etableres fodgængerfelt, så fodgængere kan komme sikkert over.

Se video og hør formanden for by- og Planudvalget – Steen Wrist Ørts fortælle om projektet – nederst i artiklen.