FREDERICIA

SE VIDEO : FJORDBAKKESKOLEN I SKÆRBÆK SANG SKYERNE VÆK

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fjordbakkeskolen afdeling Skærbæk havde torsdag aften skolefest, med masser af boder, sjov – og optræden med skolens helt egen sang

Selvom at enkelte skyer truede med at udfordre festen, så blev det kun til enkelte dryp – og en masse solskin, da Fjordbakkeskolen afdeling Skærbæk torsdag havde skolefest. En masse boder og aktiviteter var gjort klar til det store ryk-in af forældre og familier, og til lejligheden stillede skolens mange børn op til skønsang, akkompagneret af en af Fjordbakkeskolens musiklærere – Annemette Berg – Fjordbakkeskolen har nemlig sin helt egen “Skolesang”.

Se billeder fra skolefesten og hør sangen nederst i artiklen. 

Udover flødebollekastemaskine, langede skolebørnene slushice, kaffe og kage over disken, og på skolens sportsareal kunne man dyste alene – eller mod andre, i forskellige fysiske aktiviteter. Man kunne blandt andet lave en raket, og fyrer den af fra en rampe, hvilket blev et kæmpe hit. Flere gange fik gæster lavet så gode aerodynamiske raketter, der simpelthen fløj længere end banen var lang.  Flere andre aktiviteter indebar vand, hvor man enten selv skulle jonglere med vandelementet, eller skulle stille sig bag en pressenning hvor der kun var hul til hovedet, og modtage en masse våde svampe i ansigtet – hvis de betalende gæster ellers kunne ramme. Som afslutning på skolefesten, er der diskotek for afdelingen ældste klassetrin.

Skærbæk skoles skolefest afholdes hvert år i juni måned, og er et rigtig stort arrangement, der involvere eleverne og deres familier i en skøn social fælles dag, hvor indtægten fra de mange boder og aktiviteter går direkte i klassekasserne. En fest som mange hvert år ser frem til, og en dag hvor tidligere elever gerne kigger forbi til en tur “down memory lane”.

 

 

Fakta om Fjordbakkeskolen i Skærbæk

Fjordbakkeskolen består af to matrikler, hvoraf Skærbækafdelingen er den ene.

Afdelingen ligger 3,7 km fra Taulovafdelingen og har kun 200 m til Kolding Fjord.

Selve afdelingen består af 250 elever og ca. 30 medarbejdere. Skolen tilbyder undervisning for 0.-6. klasse.

  • 0. klasse inddelt som årgangsklasser.
  • 1. og 2. klasserne er blandede i 3 klasser med ca. 25 børn i hver. Klasserne hedder 12a, 12b og 12c. For at tilgodese de forskellige niveauer af børnenes læring på 1. og 2. årgang, deler vi børnene i fagklasser i fagene dansk og matematik.
  • 3. og 4. årgang har undervisning som årgangsklasser og som hold. Holdene hedder 34a, 34b og 34c.
  • 5. og 6. årgang har undervisning som årgangsklasser og som hold. Holdene hedder 56a, 56b og 56c.

Når eleverne skal i 7. klasse fortsætter de deres skolegang på Taulovafdelingen.

Skoledagene er fra kl. 8.00 -14.00 – samt to dage til kl. 15.00 for 4.-6. årgang.

Afdelingen tilbyder også SFO fra kl. 6.30 til skolen starter og efter skoletid til kl. 17.00. (Fredag 16.30).

To gange om ugen er der klub for 4.-6. årgang fra kl. 17.30-20.30.