FREDERICIA

SE VIDEO FRA PRESSEMØDE: Fredericia Kommune udvider COVID-19 tiltag

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tirsdag den 22. september inviterede borgmester Jacob Bjerregaard og Fredericia Kommune til pressemøde i byrådssalen på Fredericia Rådhus. Heri fortalte han at kommunen fra tirsdag den 22. september til og med 4. oktober aflyser alle kommunale arrangementer på grund af stigningen af COVID-19 i Fredericia Kommune.

Derudover er Tøjhusets koncerter flyttet eller aflyst og Event C flytter ligeledes alle planlagte koncerter til et senere tidspunkt.

Fredericia Kommune anbefaler derudover at man aflyser alle sociale arrangementer i et forsøg på at komme smitten til livs.

Fredericia er, ifølge Statens Serum Institut, den hårdest ramte kommune i Syd- og Sønderjylland. Der har den seneste uges tid været 69 smittetilfælde svarende til 135 smittede pr. 100,000.

Du kan se hele pressemødet i videoen herunder:

Borgmester Jacob Bjerregaard fortæller følgende i et interview med DanmarkC TV: