FREDERICIA

SE VIDEO : MEDALJEMARCH – FLERE HUNDREDE SOLDATER OG CIVILE GÅR MARCH I FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lørdag den 6. oktober mellem 08.45 og 14.00 marcherer knap 300 soldater og civile i Fredericia

Den årlige TELEGRAFREGIMENTETS MEDALJEMARCH har deltagelse af soldater fra det meste af landet.

SE VIDEO NEDERST I ARTIKLEN

Fra både Hæren, Søværnet, flyvevåbnet og Hjemmeværnet, men alle kan deltage, det er bare at møde op.
Endvidere er der tre med fra Tyskland og 12 fra USA, og vi har også fået et par nye politielver, som vil prøve formen af.

Medalje-ruten er 20 km lang med start og mål på Ryes Kaserne ud for museet.

De 20 km går ud af Treldevej og tilbage gennem Hyby Fælled (8 km), før de sidste 12 km går ned langs stranden, rundt ved havnen og op gennem byen og rundt om hele volden.

Der er mulighed for et lille hvil og en kop kaffe ved start/mål. Og undervejs på de to rasterne

Der er mulighed for at for at gå ruter på 5, 8, og 20km. Men før deltagerne kan sætte marchmedaljen på brystet af uniformen (for de civile på jakken), skal alle 20 km tilbagelægge. Dog kan alle over 60 år nøjes med 5 km ruten.

Slesvigske Musikkorps sender de marcherende af sted.

Fra omkring kl. 1100 vil man i midtbyen kunne opleve de mange tilmeldte passere op fra havnen gennem gågaderne og frem til volden. Bag marchen står Telegrafens Venner, der får hjælp af Telegrafregimentets historiske samling og Trekantsområdets Veteranhjem, mens Ryes Kaserne og Telegrafregimentet stiller arealet faciliteter m.m. til rådighed i start og mål området.