Kultur

SE VIDEO : TEATER MALSTRØM PRÆSENTERER FLOT PROGRAM FOR 2019

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Teater Malstrøm præsenterer et flot program for 2019

Det fredericianske urban teater, Teater Malstrøm, har stor succes, og teateret skruer derfor op for forventningerne, og præsenterer ikke mindre end tre spændende forestillinger i 2019.

SE PRESSEMØDET NEDERST I ARTIKLEN

Farverig, musikalsk og erotisk showteater i hæsblæsende internationalt tempo

Spiller 28.Februar til 13.april 2019

Da både publikum og anmeldere efterspørger mere Burlesque på Teater Malstrøm, har teateret besluttet at opføre en omgang erotisk og fandenivoldsk showteater mere. Denne gang bliver forestillingen inspireret af fablen om Alice in Wonderland.

Showet ventes at blive en hæsblæsende dannelsesrejse igennem livets fantastiske skyggesider og vederstyggelige vrangbilleder. Alice og freakholdet i Burlesque, tager os med på musikalsk syretrip af dans, og overrumplende kostumer, farver, komik, erotik og provokerende shownumre, som vil give associationer til Burlesque i 30érnes Paris – eller nutidens metro-vulgære steampunk og glamrock.

Biletsalget er i gang.

Showets varighed er ca. 2 timer, inklusive pause, og er ikke egnet til personer under 15 år.

 

Kabaret Liva Weel – Sanselig Varieté med indbygget teaterforestilling

Spiller september – oktober 2019

Inde i nummer 17 på Enghave Plads, bor der to søstre, i en toværelses lejlighed. De hedder begge frk. Mikkelsen og er begge forelsket i Hr. Mortensen.

Hr. Mortensen er en pæn og stilfærdig revisor fra Alhambravej og de hører altid Liva Reel på grammofonen.

På varietéscenen starter et forrygende teatershow, fra Liva Weels fantastiske sangunivers, med tekster og musik fra 30érne, 40érne og 50érnes unikke fortolkninger af samfundet – både med krig og kærlighed. Opsætningen er visuel, filosofisk, farverig og vanvittig vedkommende.

Livemusik, sangere og sundsygt morsomme skuespillere, vil krydre denne vidunderlige aften, på to parallelle scener, og underholde med den rørende, smukke og gennemmusikalske Kabaret Liva Reel.

Teateret er et serveringsteater. Billetsalget starter til november.

 

Magnetisk familieteater som rammer alle lige i solar plexus

Spiller november – december 2019

Buster Oregon Mortensen er søn af en arbejdsløs tryllekunstner, og sønnesøn af en berømt kanonkonge.

Han bevarer sin optimisme,

– selvom at skolen bebyrder ham med terperi

– selvom at han bliver mobbet af de store drenge

– selvom at han skal beskytte sin handicappede lillesøster

– og selvom at jobbet som bybud ikke er let.

Mødet med Joanna, bekræfter ham i hans optimisme.

Busters verden er en fortryllende og  livsklog familieforestilling, som taler til både store og små sjæle

Aldersgruppe – 6 år til 99 år.

Billetsalget starter til november.

 

SE HELE PRESSEMØDET HER.: