Smitte: 1191 smittede med Coronavirus det seneste døgn
Statens Serum Institut kunne fredag eftermiddag komme med en noget trist oplysning omkring den seneste udvikling i antallet af ny-smittede med Coronavirus inden for det seneste døgn.
Netop nu er der registreret 1191 smittede det seneste døgn og det er indtil nu det næst-højeste antal smittede i Danmark på et døgn. Af dem er 33 personer blevet indlagt og tre personer er det seneste døgn døde med Coronavirus i kroppen.
De seneste syv dage, er 16 personer fra fredericiaområdet konstateret smittet med coronavirus.
I alt er der i Danmark i hele perioden testet 2.846.245 personer hvoraf 45.225 personer er testet positive for coronavirus.
Nogle Danskere har ladet sig teste flere gange, så det samlede antal tests løber op i 5.194.489 tests.
719 personer er døde, med Coronavirus i kroppen.