SNEEN VÆLTEDE SØNDAG MORGEN NED OVER FREDERICIA -MEN HVORDAN ER DET NU REGLERNE FOR SNERYDNING ER?

SNEEN VÆLTEDE SØNDAG MORGEN NED OVER FREDERICIA -MEN HVORDAN ER DET NU REGLERNE FOR SNERYDNING ER?

SNEEN VÆLTEDE SØNDAG MORGEN NED OVER FREDERICIA -MEN HVORDAN ER DET NU REGLERNE FOR SNERYDNING ER?

0

For alle grundejere – altså også virksomheder – i byer og bymæssige bebyggelser gælder den overordnede regel, at fortove og trapper, som grænser til offentlig vej (også de såkaldte private fællesveje), skal sneryddes snarest efter, at sneen er faldet. Ifølge retspraksis betyder det, at områderne skal være ryddede og saltede mellem klokken syv om morgenen (søndage dog først fra klokken otte) og klokken 22 om aftenen.

Hvis huset eller virksomheden ligger på en privat fællesvej, kan man desuden have pligt til at rydde halvdelen af kørebanen ud for ejendommen. Endvidere skal pladsen omkring brandhaner og installationer til lysregulering altid holdes snefri.

Hvis der opstår uheld eller ulykker på grund af misligholdelse af reglerne, kan man risikere at skulle betale erstatning. Manglende snerydning og saltning kan i sig selv også resultere i bødestraf. Endelig kan myndighederne lade foretage glatførebekæmpelse på din regning.

SÆRLIGE REGLER VED BEFÆRDEDE STEDER

På lokaliteter, hvor der færdes mange mennesker efter klokken 22, f.eks. ved restauranter, skal indehaveren også sørge for snerydning og glatførebekæmpelse efter dette tidspunkt. Ligeledes skal børnehaver og andre institutioner, der åbner før klokken syv, sikre farbare fortove og andre arealer fra åbningstidpunktet.

REGLER FOR SNERYDNING AF VIRKSOMHEDER

Reglerne om snerydning og saltning af virksomheder er skrappere end reglerne for private husejere. Der er faldet dom for arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på alle de arealer, de benytter i forbindelse med deres arbejde. Hvis en ansat glider og falder på virksomhedens område på grund af manglende glatførebekæmpelse, kan arbejdsgiveren være erstatningsansvarlig. Virksomheden skal altid sørge for sikkert føre i de perioder, hvor ansatte benytter området. I praksis betyder det, at der skal være ryddet, når medarbejderne møder på arbejde – uanset tidspunktet.

(Kilde: Snerydning.dk)