Kultur

Spejdere bringer foråret ind på plejecenter

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

En mangeårig tradition følges atter op tirsdag aften, når spejdere besøger plejecenteret Øster Elkjær og uddeler buketter af friskskovet bøgegrene

2017-04-24 15.11.55I Fredericia har der igennem mange år været tradition for, at spejderne deler bøgegrene ud på plejehjemmene, når bøgen springer ud. Beboerne har svært ved selv at komme i skoven for at opleve forårsmiraklet – og derfor er spejdernes besøg tirsdag aften, noget de ser frem til med længsel.

I år er det KFUM juniorspejderne der besøger plejesenterets beboere med nyudsprungne børegrene.

Tirsdag aften mødes de mange spejdere foran Øster Elkjær, og binder buketter af de nyudsprungne bøgegrene. Senere på aftenen går spejdertruppen rund på plejecentret, og deler buketterne ud til beboerne. Når missionen er fuldført, er der lagt op til en lille hyggestund over et glas velskænket saftevand og en snak om livet på plejecentret.

Foråret er ikke det eneste spejderne bringer ind på plejecentrene, – beboerne kan hvert år i den skønne juletid, glæde sig over et gennemført Luciaoptog, der senest i 2016 blev opført af KFUM Ulveungerne.