SAMFUND

SPISER – ELLER DRIKKER DU NÅR DU KØRER BIL?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Sydøstjyllands politi er i disse dage, på gaden for at spotte uopmærksomme bilister. Hører du til dem der spiser frokosten bag rettet imens du kører bil? Drikker du måske en slurk vand? Så kan du med fordel læse nedenstående – fra Sydøstjyllands Politi.

Du ved godt, at det er farligt… og alligevel kan du ikke lade være med lige at tjekke den besked, der tikkede ind på telefonen. Du forsøger helt automatisk i et splitsekund at overbevise dig selv om, at det er nødvendigt. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens…

Men det er ikke altid nok til at undgå ulykker. Risikoen for ulykker øges faktisk markant, fordi du reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer – og har du ikke øjnene med dig, risikerer du måske slet ikke at reagere…

I denne uge har Sydøstjyllands Politi særligt fokus på uopmærksomhed i trafikken, når vi er ude på gaden.

Der kan være mange årsager til uopmærksomhed, her er nogle af dem:

…du taler i telefon eller læser/skriver SMS
…du indstiller GPS eller radio
…du samler ting op fra gulv eller handskerum
…du spiser eller drikker
…du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
…du har tankerne et helt andet sted eller er stresset

Så lad arbejdet og planlægningen ligge, mens du kører bil, og kør ind til siden, hvis ungerne skændes på bagsædet.

Bring gerne budskabet videre, hvis DU kender nogen, der trænger til at komme ud af deres lille boble, når de kører bil.

Nedenfor kan du se hvordan det ser ud, når en uopmærksom bilist sidder bag rettet.

https://www.facebook.com/politi/videos/1372789162825865/