FREDERICIA

Større byggeprojekt på Ryes Kaserne!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

På Ryes Kaserne er udstyret blev stort. Faktisk så stort at de gamle bygninger på kasernen fra 1956 ikke længere kan huse de stadigt voksende maskiner.

Derfor er der nu afsat 120 millioner kroner til tre bygninger på kasernen. Der er tale om tre garager, to med mandskabsfacilitet.

Hovedentreprisen omfatter:
– To garager med materiel- og mandskabsfacilitet:
Bygningerne indeholder en standardgarage i én etage. I tilknytning hertil etableres 3 etager med briefingrum, pudsestue, omklædning, badefaciliteter, depot- og rengøringsrum, toiletter samt teknikrum. Hver bygning er i alt ca. 3.400 kvm.


– Én garage: Bygningen indeholder en standardgarage i én etage. I tilknytning hertil etableres 2 etager med kontorarbejdspladser, depot- og rengøringsrum, toiletter samt teknikrum. Bygningen er i alt ca. 2.000 m2.


– Etablering af indsigtsvold, befæstede arealer og afvanding omkring bygninger samt udvidelse af perimeterhegn.


– Etablering af ny intern fjernvarmeledning til forsyning af ny bebyggelse.


– Miljøsanering og nedbrydning af 2 eksisterende bygninger.

Se med her lørdag klokken 12:00 når Regimentschefen, Henrik Graven Nielsen fortæller om byggeprojektet.