FREDERICIA

Stor dag på havnefronten

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

(Foto : Ole Sejrup)
(Foto : Ole Sejrup)

Onsdag d. 13. maj, var en stor dag for havnefronten i Fredericia.

Omkring kl. 07.30 anløb det første af i alt 5 krydstogtskibe i 2015 – Fredericia havn.

Op i mod 2800 turister gik i land og mange af dem gik på shopping i Fredericia.

Dagen bød endvidere på åbning af FredericiaC´s nye containerby C-byen. Her var der aktiviteter og musik og mange turister kiggede forbi.

Onsdag eftermiddag, var der åbent hus i FredericiaC´s bygning. Her kunne alle interesserede kigge indenfor og møde de mange nye virksomheder og foreninger, der har lejet lokaler – med velnok Fredericias smukkeste udsigt over Lillebælt.

OSJ_0228 - 13maj2015 -  16-05-40
(Foto : Ole Sejrup)

Der var godt besøgt hos virksomhederne, og de besøgende kunne få et indblik i hvilke firmaer og foreninger der bor i FredericiaC´s bygning, samt opleve hvilken synergieffekt det har givet mellem alle husets lejere.

OSJ_0165 - 13maj2015 -  15-34-53
(Foto : Ole Sejrup)

Hos Business Fredericia kunne man møde den nye Direktør, og hos FredericiaC kunne man høre om de mange projekter der er på vej i den nye kanalby ved Lillebælt.

 

Man kunne endvidere møde Datavirksomheden “ARDEN” og smage på specialiteter hos restaurant Oven Vande.Seneste tilflytter til FredericiaC fællesskabet er advokatfirmaet Kaiser Domino der har til huset i bygningens stueetage. På førstesalen kunne interesserede kigge ind i DanmarkC TVs TV-studie. DanmarkC TV har boet til leje hos FredericiaC siden januar 2015, og de besøgende ved åbenhus arrangementet kunne opleve studiet i produktion og prøve at stå foran kameraet og agere vært. DanmarkC TV´s personale stod til rådighed for en snak omkring tv i lokalområdet, og mange besøgende blev overrasket over hvad det kræver af udstyr og faciliteter for at producere tv.

Kl. 17.00 rundede værterne ved det åbne hus hos FredericiaC, dagen af ved at kigge ud af de store panoramavinduer og iagttage det store krydstogtskibs afrejse fra kajen på havneområdet.

OSJ_0461 - 13maj2015 -  17-13-35
(Foto : Ole Sejrup)

Efterfølgende var der fødselsdag hos FredericiaC´s “Grow your city”. Her kunne man fejre 3 års fødselsdag med grillpølser og skønt socialt samvær.

Er du interesseret i at høre mere om de foreninger og virksomheder der har bofællesskab på FredericiaC, kan du henvende dig i administrationen hos FredericiaC i Sønder Voldgade.

 

Se fotogalleri fra dagen her :