FREDERICIA

Stor redningsaktion afblæst : Dykkere var blot på aftalt 50 min. dyk

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Se tv-indslag nederst i artiklen…


En stor redningsaktion er netop nu i gang ved Lillebælt.

Redningsmandskabet eftersøger en dykker, der ikke er kommet retur til vandoverfladen.

Redningshelikopter, politi og Trekant Brand er tilstede ved Lillebælt.

Opdatering kl.13.01: Redningsaktionen er afblæst.

Dykkerklubben Diving 2000 var søndag på et almindeligt dyk i Lillebælt, ud for dykkerklubber Aktivs mødested – lige nedenfor den gamle Lillebæltsbro.

Prognosen for undervandsstrøm havde snydt dykkerne en smule og det viste sig at der var en del mere strøm end forventet – dog ikke mere end at alle dykkere var ved godt mod og kunne klare opgaven.

Da dykker blev afsluttet, observerede en mod til en af dykkerne, at to dykkere der netop var kommet til overfladen, signalerede til hende med armene. Moderen antog at der var farer på færde, og slog straks alarm.

Kort tid efter ankom beredskabet bestående af Politi, dykkere, redningshelikopter, TrekantBrand og Akutlægen til området, og en stor redningsaktion blev sat i værk.

En optælling af de tilbagekomne dykkere, viste at der manglede to dykkere.
Politiet vurderede situationen og skærpede indsatsen.

Efter godt 20 minutter kom de to savnede dykkere op til overfladen og svømmede i land. Det viste sig at de to savnede dykkere var på et aftalt 50 minutters dyk, og derfor var noget længere tid under overfladen, end det øvrige hold – helt efter aftale.

Det viste sig efterfølgende, at de to dykkere signalerede at de var trætte efter deres dyk i den stærke understrøm – så altså ikke med forsæt havde villet signalere at der var en nødsituation

Redningsaktionen blev afblæst omkring klokken 13.00.

Se tv-indslag fra redningsaktionen her.: