STRATEGI SAMLER INDSATSER

STRATEGI SAMLER INDSATSER

STRATEGI SAMLER INDSATSER

0

 

Strategi for udsathed samler indsatser for udsatte borgere

Strategi for Udsathed tager hul på udviklingsplan frem mod 2020 og sætter gang i projekter om ensomhed og socialt frikort.

Social- og Beskæftigelsesudvalget satte mandag aften gang i anden fase af Strategi for Udsathed, der siden kickstarten i juni måned har afholdt tre events, fastlagt 12 udviklingsprincipper og skabt et stort ambassadørnetværk. Nu tager udvalget fat på fase 2 og en udviklingsplan frem mod 2020.

Det har været fantastisk at opleve den store opbakning og interesse for strategien. Vi har haft et rigtig godt samarbejde mellem brugere, frivillige organisationer og politikere om at skabe rammerne for strategien. Og med de i alt 52 ambassadører, der har meldt sig, er vi klar til sætte gang i udviklingsplanen og finde fælles løsninger mod ensomhed, misbrug og hjemløshed”, siger Peder Wittendorff Tind, formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Fredericia Kommune.

mødet besluttede udvalget at iværksætte projektet Fredericia Fælles en fælles bevægelse om ensomhed, der bliver en del af Strategi for Udsathed. Projektet har allerede gennemført enundersøgelse af borgernes oplevelse af ensomhed og ønsker til at indgå i meningsfulde fællesskaber. Næste fase bliver et handlingsnetværk i samarbejde med Mette Wichmand, assisterende professor ved Roskilde Universitet og brugere fra etablerede fællesskaber som Stoppestedet eller Din Indgang.

Fredericia Fælles er et rigtig godt projekt, der sætter fokus på en vigtig problematik med ensomhed. Med undersøgelsen af borgernes egne oplevelser og ønsker har vi nu et rigtig godt grundlag for at skabe nogle nye typer fællesskaber, hvor der er plads til alle. På længere sigt vil vi gerne åbne et fysisk tilbud på Sundhedshuset i tæt samarbejde med Din Indgang og ’Flere skal med’, så vi får et mødested og et stærkt netværk med hjælp på den enkeltes præmisser”, siger Søren Larsen, næstformand i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

På udvalgsdagsordenen var også den nye mulighed for socialt udsatte borgere at tjene op til 20.000 kr. om året uden at blivemodregnet i offentlige ydelser. Tilbuddet, der er besluttet i Folketinget og som træder i kraft 1. januar, bliver en del af Strategi for Udsathed, der vil udbrede viden om frikortet og forsøge at skabe muligheder for ansættelser.

”Det sociale frikort er en rigtig god mulighed for at bringe udsatte borgere tættere på et meningsfuldt job, hvor de kan være et del af et arbejdsfællesskab og opleve, at de også har meget at bidrage med. Jeg håber, at rigtig mange vil gribe chancen, og at mange virksomheder vil have lyst til at invitere en ny medarbejder ind i fællesskabet” sider Peder Wittendorff Tind.

Strategien skal endelig vedtages af byrådet i maj 2019, men allerede nu er der sat gang i en række handlinger blandt andet et netværk, der skal hjælpe hjemløse i Fredericia.