FREDERICIA

STRØMUDFALD : DELE AF FREDERICIA VESTBY MØRKLAGT

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Dele af Fredericia vestby har strømudfald

Fredag aften omkring klokken 22.00, gik strømmen i dele af vestbyen.
Trefor / Ewii har netop sendt en montør afsted, for at finde fejlen.

Elvagten oplyser til DanmarkC TV, at der er opstået en fejl i transformerstationen i Jernbanegade, og at det er normal procedure, at varsle to timers fejlretningstid, men at der muligvis kan gå længere tid, alt afhængig hvilken fejl der er på anlægget.

Det berørte område går fra banegården og mod vest.

Strømmen forventes tilbage inden midnat. Sker der forsinkelse i fejlretningen, vil forsyningsselskabet udsende en SMS til deres kunder.

Opdatering klokken 22.45:

Elvagten oplyser klokken 22.45 til DanmarkC TV, at der er tale om en kortslutning i et kabel i en transformerstation – et såkaldt Radial udfald. Elvagtens montør leder i øjeblikket fysisk efter den konkrete kortsluning, i de mange transformerstationer i området.