Kultur

Taulov kirke fejrer 850-års jubilæum – foredrag om kirkernes historie

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv


Kirkens 850-års jubilæum; Foredrag med Karsten Merrald Sørensen

Vi ser dem i overalt i landet. De ligger med kort afstand i den ene landsby efter den anden – de middelalderlige kirker. De er så almindelige, at vi ikke tænker over, at det har været en ufattelig kraftpræstation at få dem alle bygget omkring 1100 – 1200. Vi ved ikke hvornår de enkelte kirker er blevet bygget mere præcist. Heller ikke Taulov Kirke, men menighedsrådet synes, kirkebyggeriet er så fundamental en del af vores historie og kultur, at det er vigtigt, at man gør sig dette klart. Menighedsrådet har derfor, med Sven Kjær som initiativtager, besluttet sig for at markere et jubilæum for Taulov Kirke. Menighedsrådet skønner, at kirken nok er omkring 850 år gammel.

Torsdag aften var der et foredrag i Taulov kirke, for at få klarlagt grundlaget for hele fejringen.

Karsten Merrald Sørensen er leder for Museerne i Fredericia. Han er uddannet i historie og middelalderarkæologi og har skrevet en ph.d.-afhandling om kirkehistorie. Det er altså et emne, der har hans store interesse. Han fortalte om epoken, hvor det store kirkebyggeri finder sted. Hvordan er de blevet bygget og hvordan har de oprindeligt set ud. Foredraget foregik i kirken, så Taulov Kirke kan illustrere noget af det, han beretter.
Foredraget indgik i rækken af sogneaftner, så traditionen tro sluttede foredraget af i Sognegården, med kaffe og kage.

DanmarkC TV bringer senere på året Karsten Merrald Sørensens foredrag om kirkerne på kanal SYD.