Læserdebat

Timet og til rette lagt?

Af: Connie Maybrith Jørgensen, Havepladsvej 142, Fredericia – Byrådskandidat for SF

I lørdagens udgave af Fredericia Dagblad kan man læse at byrådsmedlem for DF, Inger Nielsen mener at en embedsmand er blevet offer for “borgmester sagen”.

Det må man formode at advokater og politiinstanser er igang med at afklare. Det er derfor ikke klædeligt, når en folkevalgt går ud kommenterer på en igangværende sag herunder ligeledes udnævner navngiven embedsmand, som et offer.

I søndagens udgave af Fredericia Dagblad  er det minsandten tidligere byrådsmedlem for Borgerlisten, Mads Lund som kommer med udtalelser om en netop afskediget topembedsmand. Mads Lund som for år tilbage i særlig grad fik gjort sig bemærket på landsdækkende TV under konstitueringen og de ekstremt langstrakte forhandlinger om valget af Venstre politikkeren Thomas Banke, som borgerlig borgmester i Fredericia.

Mads Lund havde på da værende tidspunkt også dokumenterede udfordringer med forståelsen af kommunalfuldmagten. I SFs optik er ofrene i “borgmester sagen” Fredericias befolkning og ansvaret er kommunalbestyrelsens og top embedsfolkenes, hvis de direkte eller indirekte har medvirket til ulovligheder.

Det ansvar er man for flere politikkeres side stadig noget videre nølende med at tage på sig, hvilket er beskæmmende. Man har enten været naiv, sovet i timen eller har satset på at Jakob Bjerregård kunne sikre alle genvalg ved det kommende kommunalvalg.

Farcen fortsætter desværre ufortrødent i form af borgerlige politikkere som åbenbart ikke har formået at sikre sig at være oplyste nok inden de stemmer for godkendelsen Power to X anlægget.

Og i den mere alvorlige kategori, politianmeldelse af læk af den fortrolige rapport fra advokatundersøgelsen.

Fredericias befolkning mangler stadig svar på, hvordan man fra politisk hold vil sikre at kommunalpolitikkerne er klædt ordentlig på til opgaven i fremtiden og hvordan man vil sikre at topembedsmændene kan sige fra overfor det politiske niveau.

Byrådet kunne f.eks. invitere kommunalforsker, Roger Buch som oplægsholder på et par temadage om kommunalfuldmagten.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv