Kultur

Tony Vega Band feat. Kai Strauss

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tony Vega Band feat. Kai Strauss

 

To internationale bluesguitarister indtager Det Bruunske Pakhus

 

“..Back by popular demand..!”. Efter sidste års store succes med den spontane sammensætning af de internationalt anerkendte bluesguitarister; Tony Vega fra Houston, Texas og Kai Strauss fra Osnabrück i Tyskland, har det ikke skortet på opfordringer til at lave en opfølger. Den opfordring er nu imødekommet, og de to tager på en ny tour, som denne gang runder både Tyskland, Danmark og Norge.

 

Lørdag d. 8. oktober giver de koncert i Det Bruunske Pakhus.

 

Igen er det med dansk backing af den uopslidelige og bundsolide groove-tandem; Henrik Poulsen på bas, og Mads ”Tiny” Andersen på trommer. Men ellers er meget sket siden sidst, idet både Tony og Kai er aktuelle med nye CD-udgivelser.

 

’Blues Album Of The Year 2015’

Kai Strauss udgav sidste år albummet ”I Go By Feel”. En udgivelse der indeholdt en lang række internationale gæsteoptrædener. Herunder blandt andet Tony, Henrik og Mads. Albummet blev, af fagjuryen hos Blues In Germany, tildelt prisen som ’Blues Album Of The Year 2015’. En pris han dermed har modtaget hele to år i træk. I 2014 var det for albummet ’Electric Blues’ .

 

Tony Vega udgav i marts måned albummet ’Black Magic Box’. Denne også med gæsteoptrædener af aldeles kompetente folk. Heriblandt sanger/mundharpespiller Guy Forsyth og Fabulous Thunderbirds guitaristen Johnny Moeller. Titlen ’Black Magic Box’ henviser til den store sorte halvakustiske Gibson ES-150 fra 1947, som Tony netop har erhvervet og forelsket sig i. Et instrumentvalg der et stykke fra den klassiske Texas Blues/Fender Stratocaster, som han også plejer at sværge til. Og et valg der er medvirkende til, at der er mange anderledes toner på dette album end man normalt hører fra Vega. Til tider både old-school, tilbagelænet retro swing, og ja, sine steder næsten jazzet. Et yderst alsidigt og lytteværdigt album.

 

Men når Tony & Kai er sammen ude på live mission skal man næppe forvente sig megen old-school og tilbagelænet jazzy swing, men mere et Rumblin’ Texas Roadhouse Blues Party. Det bliver ikke kedeligt…

 

Billetter til koncerten, der starter kl. 21, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk eller i Det Bruunske Pakhus.