FREDERICIA

TRADITIONER MÅ BUKKE UNDER FOR TØRKEN – INGEN FAKLER, FYRVÆRKERI ELLER KANONSALUT

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Det tørre vejr over Danmark, har resulteret i, at årets 6.julifest bliver uden fakler, fyrværkeri og kanonsalut

Sol og blå himmel – det kan man kun elske, men i år må nogle af 6.julifestens traditioner undværes. Det tørre og varme vejr, lukker nemlig for muligheden for at bruge åben ild, og dermed er der igen fakler eller fyrværkeri. Fredericianerne må ligeledes undvære den traditionsrige morgen-kanonsalut på volden i Fredericia. Området er meget tørt, og derfor har arrangøren besluttet, at det er en for stor risiko, at lade kanoner skyde de traditionsrige morgenskud på volden.

6.julifestens øvrige traditioner med kranslægning, mindegudstjenester og andet der ikke indbefatter ild, bliver holdt i hævd som traditionen foreskriver det.

Se hele programmet for 6.Julifesten her…

Du skal dog ikke snydes for den hyggelige 6.julifest stemning. Nedenfor kan du komme med til 6.julifesten i 2016, hvor der var både kanonsalut og fakkeloptog.

6. Juli-Dagene bliver uden krudt og kugler
Afbrændingsforbud i Trekantområdet betyder flere ændringer i programmet
Trekantbrand har indført afbrændingsforbud i Trekantområdet fra tirsdag den 3. juli. Sikkerhed kommer som bekendt fremfor alt, og derfor betyder forbuddet flere ændringer i programmet . Det drejer sig om:

Fakkeltoget den 5. juli om aftenen gennemføres – uden fakler
Kanonsalut den 6. juli om morgenen er aflyst
Gevær og kanonaffyring generelt er aflyst
Festfyrværkeri på Volden den 6. juli om aftenen er aflyst
​​Frem med mobilen, lommelygten eller lysstaven!
​Et afbrændingsforbud skal ikke afholde den garvede 6. juli fan fra at dukke op til fakkeltoget. Selvom det bliver uden fakler i år, så opfordres alle til at deltage med mobilen, lommelygte, batteridreven lys mm.

Selvom det er svært at forestille sig 6. Juli-Dagene uden krudt og kugler, så er der stadig en masse sjove aktiviteter og traditioner at komme efter den 5. og 6. juli i Fredericia.

 

Garnisonspræst Kristoffer Simonsen fortæller følgende på facebook.:

https://www.facebook.com/Michaeliskirke/videos/994081734103344/