FREDERICIA

Træer i byen skal prioriteres

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia by skal stadig være grøn at færdes i. Det mener Miljø- og Teknikudvalget i Fredericia Kommune, der vil se på, hvordan byens træer kan bevares.

Over de sidste par år har der været prioriteret ekstra midler til træer i byen. Konkret i Jyllandsgade er 10 lindetræer allerede blevet erstattet med nye naurtræer, og i 2019 kommer der yderligere 10 til, så gaden bevarer sin grønne allé.

Det er vigtigt, at vi bevarer vores træalléer, hvor det er muligt. For eksempel i Jyllandsgade, hvor vi allerede er i gang, men også i Kongensgade, hvor der er træer, som ikke har det godt. Så her forvaltningen kigge på, hvordan det kan lade sig gøre” siger Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Flere steder i byen har det været nødvendigt at fælde gamle og syge træer. Derudover er der udfordringer med, at træerne særligt i gågaderne løfter belægningerne i takt med, at de vokser og bliver gamle.

Derfor har kommunen også valgt, at de nye træer i Jyllandsgade bliver plantet i særligt indrettede plantehuller,de fremadrettet har gode vækstbetingelser.

Træer skal prioriteres, hvor det kan lade sig gøre. Og hvor det ikke er muligt at genplante pga. for eksempel pladsforholdene under belægningen, skal alternative løsninger undersøges, ” siger Christian Bro.