FREDERICIA

Trist: Skærbæk havnefest i augustmåned er aflyst

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Skærbæk havnefest 2020 der skulle være afholdt i august måned – er aflyst.

På Skærbæk havnefests facebook skriver De om beslutningen:

“Vi står alle i en meget underlig situation for tiden og der er mange forandringer der gør, at vi alle må tilpasse os på bedste vis.

Vi ser for tiden mange arrangementer der bliver skubbet, både offentlige, men også private med konfirmationer osv.

Vi ønsker Havnefesten skal være for alle og samtidig vil vi give plads til de mange konfirmander og øvrige arrangementer der skal afvikles i løbet af sommeren.

Oven i dette, så har vi hvert år en masse frivillige, som alle på hver deres måde, er med til, at havnefesten kan blive en realitet. Alle disse frivillige er ligesom alle os andre, også berørte af situationen og vi ønsker ikke at overbebyrde nogen. Dette skylder vi dem.

Vi har derfor besluttet at aflyse Skærbæk Havnefest i 2020, det har været en meget svær beslutning, men vi er sikrer på, at det den rigtige <3

Vi LOVER at vende stærkt tilbage i 2021 med et brag af en fest og ind til da, så pas på hinanden og husk at holde afstand <3 “