Covid-19 / Corona virus

Dele af besætning har forladt krydstogtskib på Fredericia havn

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Siden 2. april 2020, har det tyskejede krydstogtskib AIDAmar, været forankret ved erhvervshavnen i Fredericia.

Den verdensomspændte Covid-19 krise, har tvunget turismeindustrien i knæ og det har resulteret i tomme krydstogtskibe.

Et af disse krydstogtskibe har fået tilladelse til at lægge til ved erhvervshavnen i Fredericia, i omkring 4 uger fra ankomsten den 2.april.

ADP der ejer Fredericia erhvervshavn, nedlagde forbud mod, at besætningen måtte gå i land og samtidig hermed, inddragede havnen besætningens landpas.

Nu har krydstogtskibet befundet sig i Fredericia i to uger, men for få dage siden, trillede en turistbus op foran krydstogtskibet, hvorefter en del af besætningen forlod skibet under tilstedeværelse af Sydøstjyllands Politi.

Det er faldet en fredericiaborger for brystet. Han mener at fredericianerne har krav på at vide, når et forbud som det der gælder besætningens landgangsforbud i Covid-19 krisen – helt eller delvis ophæves.

DanmarkC TV har talt med Sydøstjyllands politi, der oplyser, at et antal raske besætningsmedlemmer er afmønstrede og udrejst efter tilladelse fra Epidemikommissionen. Sydøstjyllands Politi har i den forbindelse alene gennemført udrejsekontrol.

DanmarkC TV har forsøgt at få en kommentar fra ADP´s direktør – Rune Rasmussen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.