FREDERICIA

TRYK PÅ BEREDSKABET : Trekant Brand Fredericia sendt til færdselsuheld i Middelfart

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Onsdag har været en travl dag for Trekant brand. Flere færdselsuheld og brande har holdt beredskabet til ilden

Hos Trekant brand i Fredericia, nåede morgenkaffen onsdag morgen at blive kold. Den første melding om færdselsuheld indløb onsdag morgen kort før klokken 8.

Her var to biler kørt frontalt sammen på Kraftværksvej i Skærbæk. 

Kort tid efter oprydningen efter færdselsuheldet i Skærbæk, blev Trekant Brand kaldt ud til et voldsomt færdselsuheld på Venusvej i Fredericia.

Her var to biler kollideret, og den ene bil var endt på siden.

 

 

Kort før klokken 09.00, indløb en melding om brand i en bil, i en bilforretning på Vesterballevej.

Her var der ild i en stor nybygget industribygning, der endte med at brænde ned til grunden. Flere af Trekant brands stationer deltog i slukningsarbejdet.

 

Imens branden hærgede i en industribygning på Vesterballevej, måtte brandvæsnet sende mandskab til Højrup ved Taulov. Her var der melding om ild i en væg på en gårdejendom.

 

Onsdag eftermiddag omkring klokken 14.30, var den gal igen. Trekant Brand måtte disponere over deres materiel, og måtte derfor sende mandskab fra stationen i Fredericia, til et voldsomt færdselsuheld i Middelfart. Her var to biler kørt sammen – hvoraf den ene endte på siden.

Ulykken skete på Læsøvej i Middelfart.