Home SAMFUND UDSATTE MENNESKER ØNSKER SIG MEST AF ALT ET JOB

UDSATTE MENNESKER ØNSKER SIG MEST AF ALT ET JOB

UDSATTE MENNESKER ØNSKER SIG MEST AF ALT ET JOB
0

Ny rapport:

Udsatte mennesker vil allerhelst have et job

Mennesker, som lever på kanten af eller uden for fællesskaber, drømmer om en meningsfuld hverdag – og for mange er det ensbetydende med et job. Men langt de fleste oplever, at der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet på grund af manglende fleksibilitet og mulighed for individuelle hensyn. Det viser en ny undersøgelse, som Mary Fonden, TrygFonden og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står bag. 

Mange mennesker med sociale, fysiske eller psykiske udfordringer vil gerne arbejde eller have mulighed for på anden måde at blive en del af et fællesskab, hvor de kan bidrage med noget. Men de fleste oplever, at det ofte er vanskeligt – eller ligefrem umuligt – for dem at leve op til de krav og forventninger, som arbejdsmarkedet stiller.

Gennem interviews med 78 mennesker, der i større eller mindre grad står uden for fællesskabet, tegner den nye undersøgelse ”Bag om Fællesskabsmålingen” et nuanceret billede af hverdagsliv præget af social eksklusion. Især psykisk sårbarhed og ensomhed fylder for de interviewede, men deres ønsker og drømme vidner også om en stor, uforløst ressource, som både velfærdssystemet og civilsamfundet skal blive bedre til at forløse, hvis disse mennesker skal opleve at være en del af fællesskabet.

Sårbare får en stemme i debatten
Rapporten er en opfølgning på Fællesskabsmålingen fra 2017, som undersøgte forskellige befolkningsgruppers oplevelse af at være – eller ikke være – en del af fællesskabet. Den viste, at hver femte voksne dansker følte sig på kanten af eller helt uden for fællesskabet. Den nye undersøgelse går et spadestik dybere gennem kvalitative interviews med personer, som oplever at være mere eller mindre socialt ekskluderet.

– I undersøgelsen får vi 78 livsberetninger om afsavn, behov, ressourcer og ønsker. Ikke to historier er ens, men ønsket om en meningsfuld hverdag går igen. Det understreger vigtigheden af at se og lytte til det enkelte menneske og er en påmindelse om, at levet liv sjældent kan sættes på formel. Det kan både vi og andre parter bruge i arbejdet med at forstå og støtte de mange på kanten af eller uden for fællesskabet, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Mere fleksible jobtilbud
Ifølge TrygFonden åbner undersøgelsen for en væsentlig debat om den måde, jobmarkedet er skruet sammen på.

– Som samfund har vi et ansvar for at hjælpe mennesker, som står uden for fællesskaberne til at komme ind. Undersøgelsen viser, at de gerne vil, og dermed er der et stort potentiale i at indrette arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end i dag. Det er vores mål, at vi med denne undersøgelse kan åbne for en diskussion af, hvordan kommuner, virksomheder og organisationer kan arbejde med denne problemstilling fremadrettet, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Undersøgelsen præsenteres på en konference den 26. august, som Mary Fonden og TrygFonden står bag. Formand for Mary Fonden, H.K.H. Kronprinsessen, er blandt talerne på konferencen, som foregår kl. 09.30 til 13.30 hos GAME Streetmekka, Enghavevej 82D, 2450 København SV.

FAKTA:

Bag om Fællesskabsmålingen 2019
Undersøgelsen ”Bag om Fællesskabsmålingen” er en kvalitativ opfølgning på Fællesskabsmålingen fra 2017, som undersøgte forskellige befolkningsgruppers oplevelse af at være – eller ikke være – en del af de fællesskaber, hvor vi mødes, fx på arbejdspladser, i foreningslivet og blandt familie og venner. Undersøgelsen viser, at hver femte voksne dansker føler sig på kanten af eller helt uden for fællesskabet.

Den nye undersøgelse dykker ned i den udsatte gruppes erfaringer og ønsker, baseret på dybdegående interviews med 78 personer. I undersøgelsen deltager både mennesker, der kæmper med fx stress eller fysiske helbredsproblemer, og som oplever, at de har nok at gøre med at holde sammen på familien og fastholde et job – og mennesker, der i mange år har kæmpet med svære sociale, fysiske og psykiske problemer, står uden for arbejdsmarkedet og stort set ikke har noget netværk tilbage. Fælles for dem er, at de har svært ved at deltage fuldt ud i samfundets fællesskaber.

Download Bag om Fælleskabsmålingen 2019:
http://www.e-pages.dk/trygfonden/347/

Fællesskabsmålingen 2017
”Fællesskabsmålingen” fra 2017 identificerer og beskriver forskellige grupper i den danske befolkning, der oplever en større eller mindre grad af social eksklusion. I undersøgelsen afdækkes, hvad der kendetegner grupperne i forhold til fx demografiske faktorer, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsmæssige forhold.

Undersøgelsen har særligt fokus på at beskrive de dele af befolkningen, der har en vanskelig livssituation på en række områder.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere trives med deres hverdag og oplever sig selv som en fuldgyldig del af de fællesskaber, hvor de færdes. Men omkring en femtedel af den voksne befolkning er i større eller mindre grad ramt af udfordringer med helbredet, psyken, arbejdslivet eller de nære relationer – og ca. 4 pct. af danskerne kæmper med så massive problemer, at de ikke oplever sig selv som en del af fællesskabet.

Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve i den danske befolkning, hvor i alt 2.292 respondenter har deltaget i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.