FREDERICIA

Udvidet besøgsforbud på lokalt plejecenter

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Besøgsforbuddet udvides dags dato på Rosenlunden. Dette gøres jf. påbud fra Patientsikkerhedsstyrelsen.

Påbuddet er kommet, da vi i øjeblikket har tre borgere og tre medarbejdere, der har fået konstateret Covid-19 på stedet.

Besøgsforbuddet betyder, at:

– Der i en begrænset periode ikke må komme besøgende/pårørende ind på hele Rosenlunden.

– Hvis en borger er døende, iføres pårørende fulde værnemidler og guides ind.

– Hvis en borger selv går ud, iføres denne mundbind mv.

– Der er ikke mulighed for indflytninger i perioden

Ovenstående gælder frem til 7. oktober 2020.