UHYGGE PÅ VOLDEN

UHYGGE PÅ VOLDEN

UHYGGE PÅ VOLDEN

0

Heks2Nu kan du komme til UHYGGE på volden.

Soroptimist International Fredericia og rollespillere fra Fredericia går snart igen i aktion på Volden – og i år er vi forberedte på et godt fremmøde – der sker rigtigt meget på turen rundt på volden, og der er mange hekse på pladsen. Zombier og andet godtfolk synes at volden er det bedste sted at være og helst i tusmørke – Ih hvor vi glæder os.

 

Den 25. oktober 2014 går det løs fra kl. 16 og man kan gå turen på 2,5 km. helt frem til kl. 19 i år – så jo længere man venter med at komme – jo mere uhyggeligt bliver det.

 

Vi har i år fået hjælp fra en masse gode foreninger – bl.a. kommer Fredericia Sportsrideklub på Landsoldaten og giver trækketure til de mindste, bandet LonesomeZoo kommer og giver et par rocknumre.

 

Vi skal have kåret Fredericias største græskar, hvor Michael fra Tantes Have er dommer og donerer 1. præmien. Der er også præmier fra Cykelservice og Billunds Boghandel til 2. og 3. pladsen.

 

Ruten er lidt anderledes i år og vandreforeningen Fodslaw vil være til stede på Volden og guide rundt – hvis man har brug for hjælp, man får et rutekort sammen med billetterne.

 

Bunkeren er åben – og hvis man tør gå ind til heksen – bliver man belønnet ­– og måske sluppet ud igen…

 

Vandtårnet ligger sidst på ruten i år – der bliver spillet u-hyggeligt musik derinde af nogle unge mennesker fra 6. Juligarden – og gå en tur op i toppen – der er en smuk udsigt over volden, de mange græskar og lanterne som Bankdata og Davidsen har sørget for at der er lys i.

 

Når man har gået turen, går man ned ved Prinsens Port og igennem tilbage på pladsen, hvor der venter Heksebryg fra Slagtermestrene Jacobsen og Jakobsen samt mundgodt fra Føtex Midt, serveret af et par friske hekse.

 

Der er diplomer fra VesterKopi til de børn der har turdet gennemføre turen..

 

Programmet er:

Kl. 15 – 16 :   Græskar til konkurrencen indleveres på pladsen (kan du ikke selv bære det skal du omkring DKcontrol på havnen og have det vejet.

Kl. 16:             Billetsalget starter, voksne kr,. 50, børn 3-15 år kr. 25 og børn under 3 år kr. 0.

Kl. 16:             Der er en trækketur for de mindste på ponyer

Kl. 17:             Fredericias største græskar kåres

Kl. 17:15:        LonesomeZoo går på scenen og giver et par numre.

Kl. 19:             Billetsalget lukker

 

 

Man støtter Walk the Worlds indsamling til skolemad i Burkina Faso, hvor nøden er meget stor igen i år. Man støtter også kvinder og børn i vores lokalsamfund – som har brug for en ekstra hånd.

Soroptimist International Fredericia kunne sidste år sende 20.000 kr. afsted til Burkina Faso – og vi håber meget at vi kan gøre det samme igen i år.