FREDERICIA

ULIGE NUMRE GÆSTER FREDERICIA

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

tumblr_mqpquflRCV1qf4dkwo1_500Det Bruunske Pakhus tager hul på efterårets program, og en af de første begivenheder bliver en koncert med det danske rockband Ulige Numre.

Den finder sted på gårdspladsen ved pakhuset torsdag den 28. august.

Ulige Numre brød igennem for et par år siden med P3-hitsene ”København” og ”Navn i sne”, som sikrede gruppen en stor fanskare over hele Danmark. Sidste sommer udkom så bandets debutplade, ”Nu til dags”, som gik direkte ind på salgslistens førsteplads. Pladen er også faldet i de danske musikanmelderes smag: ”Jeg falder gerne i svime med et blødt brag. For ”Nu til dags” er et ærkedansk, smækmelodisk rockalbum”, noterede Kim Skotte fra Politiken, som gav pladen fem ud af seks stjerner.

Ulige Numre estår af Carl Emil Petersen (guitar og vokal), Nick Lee (bas), Teis Lindeskov Søgaard (trommer) og Jacob Ulstrup (tangenter).

Inden Ulige Numre går på scenen, kan man høre Muddy Tune, hvor den unge Emil Bakkensen Johansen fra Fredericia spiller trommer. Bandet spiller sin egen form for eksperimenterende indierock, der indeholder drømmende universer, energiudladninger og melankolsk lyrik.


Sommerkoncerten er et led i den Trekantområdets Festuge, som Fredericia Kommune holder i samarbejde med Trekantområdet i uge 35. Også Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Middelfart deltager i festugen.​

(FOTO : Uligenumre.dk)