Kultur

UNGE SAMLET OM IMPROVISIONSMUSIK I FREDERICIA : ELISABETH LEVER FOR – OG MED MUSIKKEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 23-årige Elisabeth Panduro Holst fra Fredericia, er blandt de mange unge, der i denne uge er samlet – for at lade musikken improvisere – og inspirere

Den unge guitarist – Elisabeth Panduro Holst, er i denne uge på Improcamp, i ungdommens hus i Fredericia. Her mødes hun med mange andre unge om musikken, der betyder meget for dem. Den 23-årige kvindelige guitarist har haft sin passion for musik, siden hun gik i 4. klasse, og den har været hendes et og alt op igennem folkeskolen og gennem gymnasietiden.

*** Like DanmarkC TV på facebook, og få vigtige nyheder – og spændende udsendelser – direkte via facebook***

IMPRO CAMP i Fredericia, løber af stablen for første gang i år og den blev hurtigt en magnet for unge musikere, der er nysgerrige på at improvisere.

Der er oprettet hele 5 ensembler med 33 unge musikere fra hele landet og en enkelt fra Münster. Deltagerne kommer fra alle retninger; konservatoriet, MGK, talentlinien og nogle helt uden tilknytning til musikuddannelse/musikskole.

Deltagerne i Impro Campen vil blive undervist af professionelle musikere fra Skandinavien i tidsrummet 10:00-18:00 hver dag i Impro ugen, på Ungdommenshus og Tøjhuset i Fredericia.

Impro ugen slutter af, med en offentlig koncert i Tøjhusets café i Fredericia, hvor de vil fremføre det de har arbejdet med i løbet af ugen.

Se Elisabeths historie i indslaget nedenfor i artiklen.

Elisabeth og hendes camp-gruppe, skulle alle tegne deres komposition – uden brug af noder. Dermed skulle gruppen afkode det enkelte medlems komposition, ved at aflæse stemningstegninger. Elisabeth tegnede sin komposition “Rollercoaster”.

Se hvordan det udartede sig i praksis her.: