Home VEJLE Upcomers designmarked slår boderne op til Vild med Vand

Upcomers designmarked slår boderne op til Vild med Vand

Upcomers designmarked slår boderne op til Vild med Vand
0

Upcomers designmarked slår boderne op til Vild med Vand

Lystbådehavnens træpromenade fyldes med små upcoming designere, når det populære designermarked rykker fra deres vante rammer i Spinderihallerne og ned til havnekulturfestivalen Vild med Vand.

Årets store fest på Vejle Lystbådehavn, Vild med Vand, der de seneste år har tiltrukket op til 8000 gæster, får i år vokseværk på markedsfronten. Det sker, når små selvstændige designere fra hele landet inviteres ind til at sælge deres unika-varer. Upcomers designmarked har eksisteret siden 2014 og har etableret sig som et populært tilløbsstykke med omkring 4000 gæster til deres seneste marked.

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv glæder sig over det nye samarbejde:

– I vores brugerundersøgelser omkring Vild med Vand har gæsterne efterspurgt et endnu større marked, og det kan vi nu efterkomme, endda i større format og med spændende designprodukter i boderne. Det er dejligt, at gode lokale kræfter vil være med til at skabe en folkefest på lystbådehavnen.

Det er Junette Bay, der arrangerer markedet og udvælger designerne.

– Vi glæder os helt vildt til at deltage i årets Vild med Vand og regner med at fylde hele promenaden med omkring 50 forskellige designere. Jeg fornemmer allerede stor efterspørgsel på standende.

Vild med Vand foregår i år søndag d. 20. august kl. 10-17. På festivalen kan du opleve bl.a. de store Ramasjang-stjerner, store musiknavne, flydende kunst og komme ud på fjorden i diverse både, kanoer og kajakker. Der afsløres løbende nyheder om årets program.