FREDERICIA

Vær med til åbning af snorkelsti

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Snorkelglade og andre vandhunde kan snart se frem til en ny snorkesti ved Trelde Næs

Vær med til åbningen af en ny snorkelsti ved Trelde Næs onsdag den 19. september kl. 10.30-11.30 ved Naturcenter Trelde Næs.Få bl.a. en introduktion og se et hold skoleelever teste stien.  

På opdagelse under overfladen

Snorkelstien starter ved Trelde Strand til venstre for den gamle havn og går ud på, at man skal snorkle sig fra post til post og svare på spørgsmål om dyr og planter under vandet.  

Snorkelstien er etableret for at udbrede viden om friluftsliv og naturformidling til alle børn og unge i Fredericia og skal indgå som et tilbud i undervisningen ”, siger skole- og ungdomsleder Søren Pedersen fra Ung Fredericia, der sammen med naturvejleder Bjarne Christensen har udarbejdet ansøgningen til Friluftsrådet og fået tilskud til at etablere stien og udstyr til friluftsaktiviteter.

I naturcenteret kan man læse mere om snorkelstien og låne dykkerudstyr i grejbanken.

Bliv naturlig nysgerrig

Formand for Miljø- og Teknikudvalget deltager også ved indvielsen og glæder sig over endnu en attraktion, der byder på spændende oplevelser under overfladen.  

Jeg håber, at snorkelstien ved Trelde Næs kan være med til at vække folks naturlige nysgerrighed, så de har lyst til at gå på opdagelse i livet under vandet og blive klogere på den. Som en del af Naturpark Lillebælt ønsker vi at skabe friluftsoplevelser helt tæt på og sætte fokus på kommunens naturperler ”, siger Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Snorkelstien ved Trelde Næs er ikke den første i Naturpark Lillebælt, som Fredericia er en del af sammen med Kolding,Middelfart Kommuner. Der findes allerede tre dykkerstier langs kysten ved Middelfart, som leder snorkel- og flaskedykkerne på undervandstur langs afmærkede ruter. Undervandsstierne er forsynet med vandtætte infoskilte på dansk og engelsk, som fortæller, hvad dykkere kan opleve undervejs og er dermed også beregnet til gæster fra udlandet. 

Information om arrangementet:
Dato: 19. september kl. 10.30 -11.30

Sted: Naturcenter Trelde Næs, Trelde Næsvej 311